3. marts 2003, 22:30 – opdateret 3. marts 2003, 22:55

BRUXELLES

Efter årelange forhandlinger lykkedes det i går det græske EU-formandskab at skabe enighed om et kompromisforslag til et første fælles patent for Den Europæiske Union. Det vil efter de meget optimistiske forudsigelser halvere virksomhedernes udgifter til at opnå patent på deres opfindelser i Europa.

»Det er med stor tilfredshed, at vi er blevet enige om hovedlinierne,« forklarede den danske erhvervsminister Bendt Bendtsen, der i fjor, som mange af sine forgængere som fungerende EU-formand, forgæves forsøgte at få et gennembrud i sagen. »Det her vil være til stor gavn for de europæiske virksomheder, men der er stadig et stykke endnu.«

Alene det tekniske lovgivningsarbejde forventes at tage mellem to og tre år, lige som den særlige domstol ifølge beslutningen først skal være operationsdygtig efter en overgangsperiode - dog senest i 2010. Antallet af arbejdssprog er i det politiske kompromis endt med tre: Engelsk, tysk og fransk.

Imidlertid vil det fremover stadig være muligt at indlevere en patentansøgning på sit eget modersmål og bagefter få den oversat af myndighederne.

»Det kan godt føles som lang tid, og jeg havde også gerne selv set en kortere overgangsperiode. Men det var det kompromis, der kunne skabes enighed om,« sagde Bendt Bendtsen efter gårsdagens ministermøde i Bruxelles.

Formålet med EF-patentet er som nævnt at skabe et effektivt og billigt EU-system for patenter, hvilket den europæiske industri har efterlyst i årevis. Først og fremmest gennem en central udstedelse af patentrettighederne i hele Den Europæiske Union med umiddelbar virkning i samtlige medlemslande i et forsøg på at forbedre konkurrenceevnen med navnlig USA og Japan.

Det nuværende europæiske patentsystem er fra 1973 og er ifølge de europæiske industriorganisationer ved at udvikle sig til en byrde i konkurrencen med USA og Japan. Det koster tre til fire gange så meget for en europæisk virksomhed at få lavet et effektivt patent, som det gør for en tilsvarende amerikansk virksomhed i USA - og så er der tilmed ingen klare juridiske regler i tilfælde af stridsspørgsmål om patenter.

Som reglerne er udformet i dag, kan europæiske virksomheder eller opfindsomme privatpersoner opnå såkaldt patentbeskyttelse på to måder: Enten ved at indlevere en ansøgning til de nationale patentmyndigheder, og patentet gælder så udelukkende dette ene land. Eller også ved at ansøge om et europæisk patent hos Den Europæiske Patentorganisation i München, hvor virksomheden eller privatpersonen så selv må udpege de lande, som patentet skal omfatte. Omkostningerne er enorme - ikke mindst til oversættelser - og den samlede pris for et europæisk patent kan således let løbe op i et sted mellem 100.000 og 350.000 danske kroner.

Et specialiseret europæisk domstolssystem skal ifølge beslutningen fremover afgøre tvister og uenigheder som sidste instans. Rettens afgørelse skal således være endelige, ligesom domstolen skal have enekompetence til at erklære et EF-patents gyldigt eller ikke gyldigt og efterfølgende tilkende erstatning i tilfælde af en krænkelse. Da der er dermed er tale om afgivelse af suverænitet, vil Danmarks endelige tilslutning derfor kræve en folkeafstemning eller såkaldt femsjettedels flertal i Folketinget.

»Jeg foretrækker femsjettedels flertal,« bekendtgjorde Bendt Bendtsen - ikke overraskende.

Spørgsmålet om en dansk patentfolkeafstemning eller ej vil dog først blive endelig afgjort, når udformningen af den endelige EU-lovgivning er på plads, hvilket altså vil sige om to-tre år.