Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

En garantiordning for danske skadesforsikringer

Forliset i Plus Forsikring skyldes hverken ekstreme skadesbegivenheder eller forræderiske finansielle markeder. Konkursen skyldes usædvanlig dårlig ledelse.

Den 18. oktober 2002 meddelte Finanstilsynet, at det fynske forsikringsselskab Plus Forsikring var gået konkurs, og at selskabets ca. 20.000 kunder pludselig stod uden forsikringsdækning. Det er omtrent et kvart århundrede siden et dansk forsikringsselskab sidst gik konkurs, så det er heldigvis et sjældent fænomen.

Andre selskaber har i den mellemliggende periode været i økonomiske vanskeligheder, men de er blevet overtaget af andre forsikringsselskaber, der har set en mulighed for at tilkøbe markedsandele til en favorabel pris.

Forliset i Plus Forsikring skyldes hverken ekstreme skadesbegivenheder eller forræderiske finansielle markeder. Årsagen til konkursen var helt banalt, at selskabet ikke var i stand til at fastsætte en tilstrækkelig pris på sine risici eller at hensætte de fornødne midler til fremtidige skader. Det er svært at konkludere andet end, at konkursen skyldes usædvanlig dårlig ledelse. Nu er det jo ikke forbudt at beskæftige sig med noget, man ikke har forstand på. Konsekvensen er i dette tilfælde at aktionærerne, der har indsat en ukvalificeret ledelse, mister sin kapital. Når der er tale om et forsikringsselskab, er konsekvenserne imidlertid mere vidtgående. Ikke alene selskabets kunder rammes af velfærdstruende tab, men også tredjemand må bøde. Panthavere i fast ejendom eller biler og personer, der skulle være dækket af en ansvarsforsikring i det konkursramte selskab, står pludselig uforvarende uden økonomisk sikkerhedsnet.

Tilsynet med bl. a. forsikringsselskaber varetages på samfundets vegne af Finanstilsynet. Det er derfor naturligt, at pilen umiddelbart efter konkursen peger på Finanstilsynets rolle i sagen.

Kunne tilsynet have afværget konkursen eller afbødet virkningerne for forsikringstagerne og andre involverede?

Erhvervs- og økonomiministeren har netop afgivet en redegørelse til folketinget om sagen. Det er ikke muligt alene på baggrund af denne redegørelse at afgøre, om Finanstilsynet har levet op til sit ansvar. Både ministeren og tilsynet har offentligt udtalt tvivl om, hvorvidt de tidligere indsendte regnskaber fra Plus Forsikring var retvisende.

Hvis denne formodning er korrekt, vil det være et godt råd til bestyrelse, direktion og revisor i selskabet at nærlæse deres personlige ansvarsforsikringer og håbe på, at de er tegnet i et selskab med bedre styr på forretningen.

Det videre perspektiv af konkursen i Plus Forsikring er, at der etableres en garantiordning for danske skadesforsikringer. Det er et indlysende rigtigt initiativ. Lige nu står debatten om, hvem der skal finansiere en sådan ordning, og hvordan den skal dække de skadeslidte.

Der lægges fra ministeriet op til, at garantiordningen skal finansieres af en særlig afgift på forsikringer. Forbrugerorganisationer har gjort et stort nummer ud af, at ordningen bør finansieres af skadesforsikringsselskaberne direkte.

Det er imidlertid en akademisk diskussion, for da alle selskaber i givet fald rammes på samme måde, vil omkostningerne til ordningen under alle omstændigheder blive overvæltet på kunderne. Mere væsentligt er garantiordningens dækning.

Det vil ikke være uklogt, hvis der indføres en form for selvrisiko, der kan motivere kunderne til at opretholde en sund skepsis over for aggressiv markedsføring og vidtløftig forretningsdrift. Derimod bør der ikke være loft over dækningen til skadesramte kunder. Hverken samfundet, branchen eller forsikringskunderne kan leve med, at den økonomiske tryghed, der er enhver forsikrings formål, forvandles til et lotterispil for sagesløse enkeltpersoner.

Ib Mardahl-Hansen er direktør i Mardahl Consult, tidl. direktør i Tryg Pension og medlem af koncernledelsen i Nordea frem til 2002.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen