Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ecco halverer sit overskud

Bundlinien lider under Eccos enorme vækst. Men på trods af økonomisk afmatning, kogalskab og derfor dyrere overlæder, voksede Ecco omsætning til ny rekord på 3,3 mia. kr.

Det danske sko-verdensmærke Ecco storsatser nu på en branding-kampagne, som skal give forbrugerne verden over samme følelse for det danske fodtøj.

»Det bliver i år, at skidt skilles fra kanel. De fleste virksomheder går i ly og slikker sårene. Men vi går til angreb og investerer i vanskelige tider,« siger marketingdirektør Peter Mathies, Ecco.

Det netop afsluttede årsregnskab viser en stigning på 15 procent i omsætningen - fra 2.836 mio. kr. til 3.259 mio. kr.

Men overskudet før skat er på de samme tolv måneder halveret fra 304,5 mio. kr. i 2000 til 155,5 mio. kr. i 2001.

Faldet skyldes først og fremmest investeringen i væksten, hvor åbningen af nye butikker sammen med flere nye markeder har betydet nye omkostninger.

Læg dertil afmatningen i den globale verdensøkonomi, som ikke har kunnet drive salgsvolumenen helt derop, hvor pengene fra de senest solgte sko kaster penge direkte på bundlinien.

Også kogalskab og mund- og klovsyge kan ses i Eccos regnskab. Som alle andre skoproducenter har manglen på kohuder betydet højere priser på indkøb af overlæder.

Det er den danske image-guro Jesper Kunde, der gennem reklamebureauet Kunde & Co. skal udforme Eccos nye, globale værdisæt, som skal gå i hjertet på kunderne.

De sande værdier

Eccos ny marketingdirektør, Peter Mathies, der er rejst fra en lang karriere i Tyskland til Ecco i Bredebro, har fået hævet koncernens marketingbudget med 40 procent i år til »et stort, trecifret millionbeløb« hos marketingafdelingen i Danmark, hvortil skal lægges et ikke oplyst beløb hos afdelingerne i de enkelte lande.

»Vi har holdt kundemøder i Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA. Det viser sig, at man i de forskellige lande forbinder noget meget forskelligt med Ecco,« siger Peter Mathies.

Sammen med reklamebureauet Kunde & Co. søger Ecco efter at finde firmaets - og skoenes - sande værdier. Det er de værdier, som firmaet selv brænder for, og som samtidig deles af kunderne.

»I Danmark kom Ecco i 1970erne og 1980erne ind som et ungt mærke, der var med på antiestablishment-bølgen.

Men de kunder er blevet ældre, og vi har haft svært ved at få nye, unge med,« siger Peter Mathies.

Ecco forventer, at omsætningsvæksten fortsætter i år. Og at sidste års investeringer kommer til at afspejle sig i et større overskud.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen