Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dommer: Monaco dækker over mafiavirksomhed

Myndighederne i Monaco dækker i realiteten over mafiagrupper og andre kriminelle, der bruger fyrstendømmet til at hvidvaske deres kriminelle formuer, mener fransk undersøgelsesdommer.

PARIS

Selv om Monaco under fyrst Rainier forsøger at give indtryk af, at man kæmper mod økonomisk kriminalitet, dækker lilleputstaten i realiteten over italienske og andre mafiagrupper.

Dermed er det lille velhaverparadis med til at lægge hindringer i vejen for det internationale samfunds opgør med både terroristers og andre kriminelles brug af de internationale finansielle systemer.

Det mener den franske undersøgelsesdommer Charles Duchaine, der fra 1995-99 gjorde tjeneste i det stenrige fyrstendømme ved Middelhavet. Duchaine, som nu gør tjeneste på Korsika, udgav i denne uge bogen »Dommer i Monaco«, hvori han retter hårde angreb mod Monacos myndigheder.

Hindringer

I bogen beskylder han direkte den lille stats øverste justitsembedsmænd for at have lagt ham hindringer i vejen i forbindelse med efterforskningen af en række sager. Det gælder både en sag med østeuropæiske mafiafolk og ikke mindst mod italieneren Daniel Ducruet, der i en periode var gift med prinsesse Stéphanie af Monaco.

»Det er åbenlyst, at mafiaer - særligt den italienske - er til stede i Monaco. Blandt de tvivlsomme midler, der strømmer igennem Monaco-banker, kommer en del fra organiseret kriminalitet,« siger Charles Duchaine til avisen Le Monde.

Officiel anmodning

Han forklarer, hvordan han på et tidspunkt fra en italiensk dommer fik en officiel anmodning om at efterforske forhold omkring en gruppe italienere med tilknytning til mafiaen. Blandt disse mænd var Daniel Ducruet, og derfor blev den franske undersøgelsesdommer angiveligt direkte stoppet i sin efterforskning.

»Generalanklageren bad mig simpelthen om at annullere dokumenterne og stoppe kommunikationen med det italienske retsvæsen, fordi anmodningen ifølge hans opfattelse var irregulær, hvilket jeg ikke mener, at den var,« forklarer Duchaine og fortsætter:

»Det havde været mere hæderligt, hvis man helt åbent havde sagt: »Denne krænker direkte fyrstefamilien, og derfor er det vores pligt ikke at gå videre med den.« Men de ville hellere lade, som om de var samarbejdsvillige, samtidig med at de stoppede sagen. Det er, fordi Monaco gør alt for at opretholde et respektabelt image.«

Forbedringer

Efter at Charles Duchaine har forladt Monaco, skal der angiveligt være sket forbedringer i retsvæsenet - blandt via udskiftning blandt de øverste justitsembedsmænd. Men selv om Duchaine ikke længere er aktiv i fyrstendømmet, mener han ikke, at tingene har ændret sig synderligt.

»Man kan ikke bekæmpe de skjulte kredsløb, som bliver brugt af narkohandlere, terrornetværk og andre mafiøse grupper, så længe skattelyene eksisterer. Og hvis man afskaffede dem, ville den monegaskiske mikrostat forsvinde. Hvorfor skulle folk, der ikke bor i Monaco, placere deres penge dér, hvis ikke de kunne være sikre på at kunne holde dem skjul,« spørger Duchaine.

Fyrst Rainiers embedsmænd afviser Duchaines bog som »en pamflet uden interesse«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen