Berlingske Business
LIVE
15:31 Amerikansk aktiemarked åbner med stigninger

Det store momscirkus

Det store momscirkus - 1

Erhvervskommentar: Først afviste Skatteministeriet skråsikkert, at der er noget problem i, at den ene luksusvarebranche efter den anden hopper med på fidusen. En fidus, der går ud på at udflage momsbetalingen på varer, der sælges af danske firmaer til danske kunder i danske butikker.

Oftere og oftere når der købes speedbåde, elementkøkkener, AV-anlæg, møbler og meget andet godt, sker vareudleveringen fra et tysk momsnummer, hvorved den danske forbruger slipper med at betale 16 pct. moms i stedet for dansk moms, der er ni procentpoint højere.

Ministeriets skråsikkerhed var egentlig overraskende. For som vi har beskrevet i løbet af ugen, er der nemlig absolut ingen, der har noget samlet overblik over størrelsen af denne trafik. En trafik, vi for nemhedens skyld kan kalde momseksport.

Faktisk er dét måske det mest opsigtsvækkende ved momseksporten: At den officielt ikke eksisterede, fordi den ikke indgik i statistikkerne. Man må ikke håbe, at det er en videnskabelig metode, der lægges til grund ret mange steder i centraladministrationen.

Her mente man altså ikke, at der var noget at komme efter. Institut for Grænseregionsforskning, der for Skatteministeriet prøver at føre statistik over grænsehandelens omfang, kigger nemlig kun i folks indkøbsposer.

På den måde bliver grænsehandel et temmelig snævert begreb, der begrænser sig til øl, vin, cigaretter og den slags.

Hvis der bumler talrige opklodsede luksusbåde forbi på vejen bag dem, mens forskerne har næsen nede i plasticposer, ja, så kan det godt være, at grænsehandelen i virkeligheden har et meget større omfang, end de nogensinde registrerer. Det er åbenbart bare ærgerligt. Registreres det ikke, så findes det ikke.

Så var det, Berlingskes journalister begyndte at beskrive fænomenet momseksport. De talte med dem, der kender omfanget - de forskellige brancher. Det blev hurtigt tydeligt, at der er tale om en ganske omfattende trafik. Så stor - og anvendt på så mange typer af formuegoder - at der oplagt også er tale om et cirkus, der har provenuemæssig betydning.

Spørgsmålet er udelukkende, om momstabet for den danske statskasse skal beskrives i en eller flere milliarder kroner.

Langtfra alle forretningsdrivende er glade for momseksporten. De synes, den er noget rod, og helt tip-top i moralsk forstand mener de vel heller ikke, at fidusen er. Men den er fuldkommen lovlig. Så de har ikke noget valg: Hvis kunderne får tilbudt tysk moms hos konkurrenten, så har den tilbageholdende butik bare at tilbyde samme prisnedslag.

Så forsvandt noget af den officielle fortrængning. Skatteministeren erkendte i onsdags, at der nok er tale om en sag, man bør prøve at få et overblik over. En undersøgelse er sat i gang.

Det er klogt. For om ikke andet så af planlægningsmæssige grunde bør enhver skatteminister have en egeninteresse i at konstatere, hvor stort hullet er i hans lomme, når nu han får at vide, at der er et hul.

Herefter kan man spørge sig selv om to ting:

Kan man, ja, bør man overhovedet gøre noget for at stoppe eller begrænse momseksporten?

Og hvorfor skal der først en indtrængende, offentlig beskrivelse af cirkuset til, før den myndighed (Skatteministeriet), som det burde interessere mest, modstræbende begynder at tage det alvorligt?

Det sidste først: Muligvis har vi at gøre med en naturlov for, hvordan embedsværk fungerer. Man ønsker simpelt hen ikke at erkende noget, hvis det potentielt bidrager til arbejds- og papirmængderne eller forstyrrer ellers velordnede kolonner som f.eks. statistikken over grænsehandel.

Det er før set, at fiduser, der på den ene eller anden måde rammer det offentliges skatte- og afgiftsindtægter, først bliver taget alvorligt, når de går hen og får så stor udbredelse, at de bliver en folkesport.

Eksemplerne er mange: Anpartsfiduserne, der fik frit løb, lige indtil nogen fandt på at udbyde dem til menigmand. Selskabstømmeriet, der i sine spæde former stort set blev ignoreret af myndighederne. Og - i den helt milde ende - firmabilerne, der var skattebegunstigede frynsegoder, men fik fjernet fordelene, da virksomhederne begyndte at bruge dem til andre end direktørerne.

En del af forklaringen på denne mekanisme er selvfølgelig, at en given fidus skal have et omfang, hvor det har en reel betydning provenuemæssigt, før nogen politiker gider have besværet med at stoppe den.

Og ingen ved som sagt, nøjagtig hvor stor momseksporten er. Men at der er tale om en model, som er langt mere populær end nogen anden af de lige nævnte fiduser, det er hævet over tvivl. Et formildende forhold kan så være, at der pr. transaktion nok er tale om relativt beskedne beløb, typisk få tusinde kroner.

Men lad os antage - hvad meget tyder på - at det samlet set er rigtigt store beløb i form af moms, der ryger fra den danske statskasse og ned i den tyske. Skal det bremses? Og hvordan?

Svaret er, at det formentlig ikke kan bremses. I hvert fald ikke uden at gøre vold på principper, som ingen kunne drømme om at beskære, såsom varernes frie bevægelighed i EUs indre marked. Det er tilsvarende en dårlig idé at hindre danske selskaber i at oprette helt legale udsalgssteder i Tyskland. Hvis varerne vitterlig afhentes dér af kunderne (hvad vi tillader os at gå ud fra, for i modsat fald er der tale om regulær momsunddragelse), så er momsen naturligvis også tysk.

Trafikken er med andre ord helt plausibel, og alligevel kan alle, herunder mange af de implicerede handlende, indse, at det er et cirkus, der ikke har andet formål end at snyde den danske statskasse.

Der findes kun én løsning, som giver mening. Men den har lange udsigter. Det er, at EUs momssatser nærmer sig hinanden, hvilket forresten også er en forudsætning for, at vi på et tidspunkt får et reelt indre marked

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen