Berlingske Business
LIVE
17:21 Rockwool-aktie steg til vejrs oven på regnskab

Det næste hit

På trods af, at Kina hører til verdens største industrielle magter og er et af de få lande, der i den nuværende lavkonjunktur ikke oplever opbremsende vækst, er der kun ganske få muligheder for private for at investere i landets fremgang.

Investerings-

analyse

Af Sten

Blindkilde

De private investorer er atter i fare for at gå glip af eller komme for sent til en af de mest spændende markedsudviklinger på aktiesiden.

Erfaringerne fra slutningen af 1990erne og 2000 viser, at foreningerne og de private investorer tidligere er kommet for sent fra start. Lanceringen af IT-afdelingerne kom i det store hele nærmest på toppen af IT-boblen, og siden hen har der stort set kun været tab i investeringerne.

I dag er Kina et af de få investeringsuniverser, som virkelig synes interessante - trods kursfald gennem 2002.

Men både i Danmark og i hele Europa er det stort set umuligt at finde en investeringsafdeling med reel eksponering mod Kina. Som opgørelsen fra Morningstar Research Plus viser, er der ud af godt 25.000 unikke afdelinger fra hele Europa blot 51, som har aktieinvesteringer i Kina på mere end 10 pct. af porteføljen. Ingen danske afdelinger er med her.

De 51 afdelinger har i snit kun 23,4 pct. af porteføljen placeret i Kina, og blot en enkelt afdeling har i dag mere end 50 pct. placeret i verdens folkerigeste land.

I Europa findes der til sammenligning 175 afdelinger med mere end 10 pct. danske aktier i sig. De har i snit placeret 32,2 pct. af porteføljerne i Danmark.

Gode resultater

Det laves der om på, når Jyske Invest til december afslutter tegningen af afdelingen Jyske Invest Kinesiske Aktier - som tidligere omtalt.

Jyske Invests afdeling bliver dermed blandt de første afdelinger i Europa med en eksponering i Kina over 50 pct. I dag er der kun én. Det er »Skandia - China Securities Mainland Equity Fund A«, der er udbudt fra Dublin. Den har i øvrigt klaret sig forrygende.

Med en lancering i 1998 er afdelingen allerede bedømt i Morningstar Rating med fem røde stjerner i kategorien »Asien ex. Japan - Aktier«, og ved udgangen af oktober havde afdelingen trods et fald på 20 pct. i år tjent hele 99 pct. på tre år. I de samme tre år er verdensindekset faldet med 38 procent, mens KFX har tabt 10 procent.

Men når Kina oplever en stabil høj vækst, og når den ene afdeling fra Skandia kan levere så gode resultater, hvorfor er det så lige nu, man slår til hos Jyske Invest?

»Vi har set på den kinesiske væksthistorie gennem lang tid og mener, at den bliver interessant på lang sigt. Så i stedet for at vente på, at kurserne stiger, vil vi gå ind nu,« siger porteføljemanager Allan Christensen, som får ansvaret for den nye afdeling.

Allan Christensen peger på, at kurserne i de kinesiske selskaber på børsen i Hong Kong er på niveau med tiden omkring den asiatiske krise i 1997 og 1998. De ser altså billige ud, Kinas økonomi taget i betragtning.

Den nye afdeling skal dog i første omgang ikke investere direkte på de kinesiske børser i Shanghai og Shenzen, som Skandia-afdelingen gør det. De aktier, mener Allan Christensen, er for dyre. Afdelingen vil derimod gå ind ad bagdøren via markedet i Hong Kong. Her findes kinesiske selskaber til en samlet værdi af 813 milliarder kroner - halvanden gang det danske marked.

»Men vi forventer, at væsentligt flere selskaber vil komme til, og samtidig er der en række Hong Kong-selskaber, som tjener alle deres penge i Kina.«

Bliver Kina det nye hit eller bliver det en fæl fuser? Tegnene peger på det første, men det er vigtigt at holde sig for øje, at risikoen er meget, meget stor i kinesiske aktier. Hvis Kina har interesse, skal man som privat investor derfor kun have en relativt lav eksponering til Kina og holde fast i en stor portion af mere sikre afdelinger. Men Allan Christensen har måske ret i sin pointe. Hvorfor vente på, at aktierne bliver dyrere? Det har vi allerede gjort én gang - med IT-afdelingerne.

Læs mere om investeringsforeninger og Morningstars analyser af dem på netsiden www.berlingske.morningstar.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen