Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Det farlige løfte

Baggrund: Den høje indkomstskat er et af de største økonomiske problemer i Danmark. Skal det løses, vil det kræve, at andre skatter sættes op, men det har regeringen afskåret sig selv fra, lyder kritikken.

Afgifterne må ikke stige med én enkelt krone, og skatteprocenterne skal holdes helt fast.

Skattestop.

Det klinger rigtigt godt hos et vælgerkorps, der lever med et af verdens højeste skattetryk, og som brandbeskattes på lønindkomsten.

Problemet er bare, at det går stik imod eksperternes anbefalinger. De siger samstemmende, at skattestoppet vil gøre mere skade end gavn. Ikke fordi vi har brug for et højere skattetryk - det kan såmænd ikke tåle at blive højere end det er, er de enige om. Tværtimod skyldes kritikken, at der er behov for at sænke skatten på lønindkomst. Og det kan kun lade sig gøre, hvis man er parat til at hæve skatten på andre områder.

Et fremtidssikret skattesystem må sørge for, at arbejdskraft kan tiltrækkes og fastholdes, og det gøres ved at flytte skat over på de kilder, som ikke kan flyttes over grænserne i en globaliseret verdensøkonomi.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har beregnet, at skattestoppet koster samfundskassen omkring 1,5 milliarder kroner om året. Primært på grund af, at ejendomsværdiskatten fastfryses på et bestemt beløb, og ikke - som for eksempel indkomstskatten - på en bestemt procent. De penge kunne være brugt meget mere fornuftigt, mener Lars Andersen, direktør i AE.

»Det er simpelthen penge ud ad vinduet. Det, som er tosset ved skattestoppet, er, at man låser strukturen fast. De fleste økonomer er enige om, at det, vi har brug for, er, at skatten på arbejdskraft nedbringes. Og vi ved også, at skattegrundlaget er under et internationalt pres. Man er nødt til at lave skatteomlægninger,« siger Lars Andersen.

Desuden modtager ejerboligfolket i forvejen et kraftigt skattetilskud. De økonomiske vismænd har således beregnet, at en boligejer i gennemsnit burde betale 11.000 kroner årligt mere i skat, hvis boliginvesteringen skulle beskattes lige så hårdt som andre investeringer.

Når økonomerne foretrækker ejendomsskat frem for indkomstskat skyldes det flere ting. For det første er boliger ikke udsat for international konkurrence. For det andet vil det øge motivationen for at investere i produktion og arbejdspladser, hvis ikke boliger favoriseres af skattesystemet. Og for det tredje forvrider ejendomsskatter ikke folks arbejds- og opsparingslyst på samme måde som indkomstskatterne. Det vil, ifølge kilder, også være blandt de argumenter, som de rige landes økonomiske tænketank OECD vil fremlægge, når OECD i slutningen af januar offentliggør en rapport om dansk økonomi.

Økonomerne kan også se andre farer ved skattestoppet. Hvis Danmark havner i en højkonjunktur vil det være en stor fordel at kunne skrue på skattesystemet for at undgå en uheldig overophedning af økonomien. En mulighed, regeringen nu har afskåret sig fra.

Skattestoppet risikerer altså at blokere for både nødvendige og gavnlige reformer. Overvismand Torben M. Andersen peger blandt andet på behovet for at ændre reglerne for kapitalindkomstbeskatning.

»Det største problem er den måde, vi har indrettet systemet på. Det er for uoverskueligt og indeholder alt for mange regler. Vil man købe aktier, er der for eksempel et virvar af skatteregler. Internationaliseringens logik tilsiger helt klart, at immobile skatteobjekter, herunder boliger, skal beskattes noget mere. Det er rigtigt at gå i den retning,« siger Torben M. Andersen.

Professor i nationaløkonomi og tidligere vismand Nina Smith kalder det også uklogt ikke at udnytte muligheden for at beskatte ejerboliger. Selv om manøvremulighederne er små i skattesystemet har hun, sammen med kollegerne Ebbe Krogh Graversen og Anders Frederiksen, fundet en mulighed for at lempe indkomstskatten:

»Vores undersøgelser viser, at der reelt ikke er meget at gøre i skattesystemet, så længe vi er nødt til at kræve så stort et provenu ind, som vi er. Vi fandt dog enkelte steder, hvor der med fornuft kunne gøres noget. Med den måde befolkningen er fordelt, er der basis for at hæve topskattegrænsen. En meget stor gruppe reagerer på topskattegrænsen, så hvis man hævede den, ville effekten være så stor, at det ikke ville koste ret meget,« siger Nina Smith, der også mener, at det høje danske skattetryk gør det vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Skattestoppet efterlader regeringen med besparelser som eneste finansieringskilde til en skattereform, og selv om det i sidste ende er en prioriteringssag, er der grænser for, hvor langt man kan nå den vej, vurderer Lars Andersen: »De besparelser vi allerede har set, har jo ikke været udramatiske. De henter en pæn slat på ulandsbistand og miljøstøtte, men det kan man jo ikke blive ved med. Desuden er det i amterne og kommunerne, at langt de fleste penge bruges.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen