Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Designerdrøm er tæt på bristepunktet

For mange: For de tekniske skoler er uddannelsen i multimediedesign et trækplaster, der tiltrækker studerende og dermed penge. Derfor har der været kø blandt skolerne om at få lov at udbyde uddannelsen. For de studerende er uddannelsen et forsøg på at realisere drømmen om et liv i overhalingsbanen. I virkeligheden stiler de mod arbejdsløshed.

Baggrund

De tekniske skoler spiller højt spil med de studerendes fremtid, når de uden at skele til både IT-branchens, Undervisningsministeriet og fagforeningernes skarpe advarsler om at behovet for multimediedesignere er dykket kraftigt, fortsætter det store optag af nye studerende.

»Det pæneste, der er at sige om situationen, er, at de studerende selv skal ud og skabe efterspørgslen efter dem. For der er ingen jobs i IT-brancen,« siger Finn Hansen, sekretariatsleder i Samdata under HK.

Han understreger, at selve uddannelsen er »glimrende«, men at antallet af studerende, som de tekniske skoler optager er »svimlende« i forhold til behovet.

»Der optages alt for mange på multimediedesign. Det er ikke rimeligt, at de tekniske skoler har undladt at skrue ned for antallet,« siger han.

På de tekniske skoler er uddannelsen ellers en af de mest populære. Ifølge fagforeningen PROSA skyldes det, at IT-branchen i lang tid har været et højstatus område.

»Det lyder godt, når man står ved cafédisken og fortæller, at man går og roder med noget multimediedesign. Men selv om det lyder godt, kan vi ikke løbe fra, at der ikke er brug for multimediedesignere i IT-branchen i øjeblikket,« siger Carsten Hering Nielsen, udviklingskonsulent i PROSA.

Han mener, at de nyuddannede multimediedesignere, der til sommer strømmer ud fra de tekniske skoler, skal forsøge at udnytte deres viden om eksempelvis kommunikation til at forsøge sig i reklamebranchen eller andre steder, hvor der er behov for deres evner.

Masser af opgaver

»Der er masser af kommunikationsopgaver, der kan løses af multimediedesignere. For de studerende handler det om at tænke bredt, hvis de vil have arbejde,« siger han.

Inden uddannelsen blev etableret i 2000 var det meningen, at 12 tekniske skoler skulle tilbyde uddannelsen. Det endte med 16. Samtidig var det meningen, at der samlet set skulle optages omkring 1000 studerende om året. I 2000 blev der optaget 1684 og i 2001 var det samlede optag på 1662.

Advarede i december

I december advarede fagforeningerne og virksomhederne Undervisningsministeriet om, at jobmarkedet for multimediedesignere begyndte at se skidt ud. I maj 2001 advarede ministeriet de tekniske skoler mod at fortsætte det høje indtag af nye studerende i forhold til de oprindelige planer.

Alligevel optog skolerne 74 studerende flere i september 2002 set i forhold til i september 2000. I januar i år faldt optaget dog med 100.

Men det samlede billede bekymrer alligevel Undervisningsministeriet i en grad som gør, at det nu overvejes at tvinge skolerne til at optage færre.

»Skolerne optager for mange, og det er vi nødt til at forholde os til,« siger Jesper Jappe, fuldmægtig i Undervisningsministeriet.

De tekniske skoler får betaling fra staten for hver elev, der uddannes. Ifølge kritikerne er det medvirkende til, at skolerne har svært ved at træde på bremsen i forhold til optaget af elever.

Det afvises af formanden for skolelederne ved de tekniske skoler, direktør Per Skovgaard Andersen, Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing F.

»Vores mål er at uddanne dem, der er brug for, og vi vil ikke tjene penge på at uddanne unge til ingenting,« siger han.

Per Skovgaard Andersen advarer i øvrigt mod at betegne multimediedesignernes jobmuligheder som problem, før det reelt er blevet konstateret.

mcr@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen