Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Derfor stiger aktiemarkederne

Efter de internationale aktiemarkeder senest ramte bunden den 10. oktober har der først været stærk fremgang, derefter et mindre fald, og til sidst atter stigninger.

Mønsteret adskiller sig fra tidligere forsøg på positiv vending i år. Ved tidligere forsøg blev stigningerne hurtigt afløst af endnu større tilbagefald. Derfor frygter mange investorer, at det samme sker igen.

Realiteten er, at tendensen på det amerikanske aktiemarked har været stigende de seneste seks uger. Hver gang, der har været optræk til større tilbagefald, er der kommet nye købere på banen. Efterspørgslen har bremset faldet og vendt bevægelsen til nye stigninger. Jeg forventer, at dette mønster vil fortsætte mindst 1-2 måneder endnu. Med andre ord: Jeg er stadig optimist, når det gælder de internationale aktiemarkeder. Faktisk er jeg mere positiv nu, end jeg har været længe. Hvorfor? Det vil jeg forklare her:

Selvom de økonomiske signaler fra USA er meget mudrede, er der mindst ni gode grunde til at aktierne vil stige frem mod årsskiftet.

For det første har Irak formelt accepteret resolutionen fra FNs Sikkerhedsråd, så risikoen for en krig er reduceret. Det har samtidig givet et betydeligt prisfald på olie og mindsket den geopolitisk usikkerhed.

For det andet har republikanerne med deres valgsejr for nylig fået frie hænder til at gennemføre finanspolitiske lempelser til foråret - med henblik på at stimulere økonomien. Det ventes også at ske.

For det tredje er den amerikanske forbrugertillid igen på vej op efter tre måneders fald. Vigende forbrugertillid har tilsyneladende ikke betydet lavere privatforbrug, som er dynamo for 2/3-dele af amerikansk økonomi.

For det fjerde vil den amerikanske centralbanks seneste overraskende store rentenedsættelse på en halv procent betyde, at likviditet bliver endnu billigere. »Patienten« USA har med andre ord fået endnu et skud stimulerende medicin, som vil virke det næste år. Men som også på længere sigt vil forværrer de strukturelle ubalancer i amerikansk økonomi. Den lavere rente stimulerer privatforbruget og virksomhedernes investeringer.

For det femte er der ved at blive opbygget en likviditetsboble i USA. Amerikanerne har de seneste år sat deres opsparing ind på bankbog og altså ikke i aktier. Man taler om en likviditetsboble, fordi der nu står 2.700 milliarder US dollar som indlån i bankerne. Efter den seneste rentenedsættelse giver bankerne en indlånsrene på mellem én og en halv procent. Altså næsten ingenting. Forventningen er, at mange amerikanere nu igen vil gå efter aktier, fordi der er udsigt til højere afkast her. Springer denne boble vil likviditeten strømme ind i aktier og løfte aktiekurserne ganske markant. Det kan meget vel løfte forbrugertilliden, privatforbruget og virksomhedernes investeringer: Økonomien vil igen være på rette spor.

For det sjette er risikoen for deflation på kort sigt ikke stor. Seneste data for udviklingen i de amerikanske producentpriser viste fremgang på hele 1,1 procent, hvilket var overraskende højt. Ikke mindst for de mange økonomer, som netop ser deflation som en af de største trusler mod den globale økonomi.

For der syvende er virksomhedernes overskud nu igen på vej op efter over to års fald. Vil den positive udvikling fortsætte? Givetvis ja: Virksomhedernes produktivitet stiger langt mere end lønomkostningerne. Med nogenlunde uændrede salgspriser og afsætning betyder det stigende overskud. Også selvom den globale økonomi er meget mat i sokkerne.

For det ottende bliver markedspsykologien stadig mere positiv. Jo mere aktierne stiger, jo flere af de tidligere pessimister bliver tvunget til at købe aktier, fordi de som professionelle investorer frygter ikke at gøre det ligeså godt som konkurrenterne. Eller også fordi de som private investorer bare frygter at gå glip af gevinsterne. Altså et selvforstærkende efterspørgselspres.

For det niende har vi nu overstået midtvejsvalget i USA. Og hvad betyder det så for aktiemarkederne. Faktisk en hel del, hvis man ser historisk på det. De to år mellem midtvejsvalgene og Præsidentvalgene har uden undtagelse været særdeles lukrative aktieår hver eneste gang siden 1934. Ja, det lyder utroligt. Men det er altså rigtigt.

I de 17 to-års perioder har der hver eneste gang været imponerende flotte afkast i det vigtige amerikanske S&P 500-aktieindeks. I gennemsnit er aktierne steget 58 procent i de perioder. Modsat er aktierne i to-års perioderne lige efter Præsidentvalget i gennemsnit faldet 14 procent. Fra 1996 til 1998 eksempelvis med minus én procent. Hvis denne tommelfingerregel holder igen, vil S&P 500-indekset nærme sig 1228 i løbet af 2004 mod det aktuelle niveau på 900.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen