Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Den lange vej fra ide til pille

Test: Den nye medicin, der kommer på markedet i dag, blev opfundet i slutningen af 80erne. 97 procent af projekterne kuldsejler, men det er usædvanligt, at det sker så sent som med Novo Nordisks nye diabetespille.

Dagens reportage

En gennemsnitlig dansk husstand bruger næsten 2.000 kroner om året på medicin. Målt på kiloprisen hører piller dermed til blandt de dyreste indkøbsvarer, måske lige bortset fra kaviar og blondeundertøj.

Forklaringen på det er ikke, at det er dyrt at trille piller, som de billige kopi-præparater viser. Det er de enorme udgifter til at udvikle nye medicintyper.

Det tager 12-13 år, fra ideen opstår, til den nye medicin står på apotekets hylder. Og det koster i gennemsnit i omegnen af seks milliarder kroner at udvikle et produkt, mener man i branchen.

Den pris er steget enormt de seneste ti-femten år. Det er en udvikling med en vis logik, forklarer koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen, der har ansvaret for Novos Nordisks forskning og udvikling.

»De lavthængende frugter er for længst blevet plukket. Blodtryksmedicin, antibiotika og insulin er på markedet. Hvis man skal videre, skal man kunne sandsynliggøre, at man kan forbedre de produkter,« forklarer han.

Men en nok så væsentlig forklaring er, at kravene til afprøvning af den nye medicin er blevet stadig skrappere. Overalt i verden, og især på det toneangivnede amerikanske marked, er frygten stor for, at man skal komme til at sende medicin på markedet, der gør folk syge.

»Ideerne opstår i en meget kreativ proces. Men derefter foregår udviklingen efter en nøje fastlagt plan, som myndighederne har bestemt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Omkring to tredjedele af projekterne bliver skudt ned allerede i laboratoriet og i dyreforsøg i den cirka fire år lange proces, hvor ideen skal omsættes til et virksomt kemikalium.

Hvis man derefter kan overbevise myndighederne om, at medikamentet har et favorabelt forhold mellem virkning og bivirkninger, begynder man at give det til mennesker. I første omgang folk, der er sunde og raske, i den såkaldte fase et.

»Her finder vi ud af, hvad lægemidlet gør ved organismen, og hvad organismen gør ved lægemidlet i lave doser,« som Mads Krogsgaard Thomsen siger.

Det betyder en yderligere frasortering, så kun omkring halvdelen af projekterne overlever fase et.

I den cirka ét år lange fase arbejder man sig også frem til hvilket doseringsområde, det er rimeligt at give. Det er startskuddet til fase to, hvor egentlige patientafprøvninger finder sted. Også i denne fase dumper typisk 50 procent af kandidaterne.

Men for dem, der er tilbage, har forskerne nu en nogenlunde sikker viden om, om produktet kan bruges i praksis. Alligevel er der stadig fem- seks år til, at det kommer i handlen.

For her starter den meget dyre masseafprøvning på tusindvis af patienter. Kravene er blandt andet, at man skal teste på mennesker af forskellig race og på folk, der også tager anden medicin. I disse forsøg (fase tre) brændes cirka halvdelen af budgettet af. Men hvis alt går godt, og det gør det som regel, er virksomheden derefter klar til at sende den halve million sider dokumentation af sted, som sundhedsmyndighederne kræver.

Når de så har brugt halvandet år på at læse sig igennem den, kan medicinen endelig komme ud til den brede befolkning.

Medicinalvirksomhederne skal have is i maven, før de sender et produkt ned ad denne lange og dyre vej. For over hele verden sidder stadig mere prisbevidste indkøbere og spørger sig selv, om det nu også virkelig er nødvendigt med en forbedring af de gammelkendte medikamenter. Er svaret nej, er pengene spildt.

Fanget i fælden mellem gamle patenter, der udløber, og mangel på nye projekter, der kan sælges, vånder alverdens medicinproducenter sig for tiden. Men der er i hvert fald et stort håb forude, mener Mads Krogsgaard Thomsen.

»Alle de lægemidler, vi kender i dag, virker på måske 500 af de menneskelige gener. Konservativt sat er der 3.000 gener, der får betydning for lægemiddelforskningen. Vi har kortlagt generne, men vi ved endnu ikke meget om dem. Vi har en encyklopædi, hvor alle opslagsordene står, men artiklerne mangler at blive skrevet,« forklarer han.

Efterhånden, som de huller fyldes ud, vil det blive muligt at designe præparater, der kan angribe sygdommenes årsager direkte og målrettet. Resultat: En skov af nye patenter. Håber branchen og dens aktionærer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen