Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Demonstranter med saltkringler - kapitalister med sjusser

Protesterne mod World Economic Forum forløb fredeligt, mens der var flere sammenstød indendøre, hvor USAs politik atter kom i modvind.

NEW YORK

At World Economic Forums topmøde i New York lørdag tiltrak tusinder af demonstranter var som man kunne forvente. At en af deltagerne var USA's præsident, er måske mere overraskende.

»Mit navn er George W. Bush. Jeg er her for at sprede løgne om amerikansk politik. Frihandel vil føre til velstand for alle, og World Economic Forum er en god institution,« sagde manden iført jakkesæt, Enron-klistermærker og en papmaché-maske, der så meget præsidentiel ud.

Og ligesom den rigtige præsident for nylig fik en pretzel, en kringleformet saltstang, galt i halsen, måtte denne demonstrantudgave af præsidenten også se sin skæbnepretzel i øjnene: »George Bush, her har du en pretzel - sandhedens pretzel,« skreg to andre demonstranter, hvorefter de til almindelig jubel fra de øvrige demonstrationsdeltagere overmandede ham med en kæmpe papkringle.

Lørdag i New York var ikke alene tredje dag af World Economic Forums uformelle stormøde for verdens mest indflydelsesrige politikere, erhvervsledere og andre tænkere fra den etablerede verdensorden. Det var også den store demonstrationsdag for dyrevenner, miljøaktivister, ulandsgræsrødder og de mange interessegrupper, som har et horn af den ene eller den anden slags i siden på globaliseringen.

Karneval

At World Economic Forum, som i år havde holdt flyttedag fra Davos i Schweiz i solidaritet med New York, ikke beslutter noget som helst og nærmest er en slags gigantisk, tværprofessionel tænketank som prøver at anskue verdens problemer som en helhed, var ikke en formildnende omstændighed for de fremmødte. Snarere tværtimod.

»World Economic Forum repræsenterer dem allesammen. De er alle sammen forbundne,« sagde Barry George, en kunstner som var kommet hele vejen fra staten New Mexico for at vifte sin store jordklode med en fed grib ovenpå i ansigtet på de forsamlede dignitarer.

7.000 demonstranter marcherede med skilte, hvis budskaber varierede fra »WTO er en udbytter« til »Morgan Stanley ud af Tibet.«

Det var et rigtigt karneval, der sågar havde en ildsprudlende drage, men i modsætning til stort set alle andre internationale topmøder i de sidste tre år, var dagens demonstration helt fredelig og stort set ikkevoldelig.

Sammenstød med politiet ville heller ikke have været spiseligt oven på 11. september. Men måske skyldes den gode ro og orden også, at mødedeltagerne bag Waldorf-Astoria-hotellets majestætiske facade efterhånden lyder næsten som demonstranterne. En efter en pegede erhvervsledere og politikere på behovet for fattigdomsbekæmpelse og en bedre fordeling af verdens goder, hvis man vil verdens grundlæggende problemer til livs.

Bono og Bill

I en af de mere underholdende diskussionspaneler lørdag blev den amerikanske finansminister Paul O'Neil således angrebet for USAs nærighed med ulandshjælpen af en besynderlig duo bestående af rockstjernen og fortaleren for at slette gæld, U2-forsangeren Bono, og softwareguru Bill Gates, som netop af egen lomme har doneret 50 millioner dollar til AIDS-bekæmpelse i Afrika.

»Skyldneren,« kaldte Gates USA på ulandsområdet, og O'Neils forsvar var ikke overbevisende.

I det hele taget var USA skydeskive på den udenrigspolitiske front. Mens alle på mødet lykønskede USA med sejren i Afghanistan, fortsatte de udenlandske deltagere i samme åndedrag med at advare USA mod at vende tilbage til den egenrådige ligeglæde med resten af verden, der efter manges mening prægede Bush-regeringen indtil 11. september.

I sin årlige tale om nationens tilstand sidste uge trak Bush på retorikken fra Anden Verdenskrig, da han kaldte Irak, Nordkorea og et par andre lande for »Ondskabens Akse« og antydede, at man ville tage sig af truslen fra disse lande med alle nødvendige midler. Denne optrapning af sprogbrugen, som tyder på, at tiden for konsultationer med de allierede er ved at være forbi, blev bombarderet af mange af mødedeltagerne.

Martinier og slagord

Den transatlantiske uenighed viste sig også på den økonomiske front. Økonomien er ellers et emne, der har været nedprioriteret på et topmøde, hvor terror og storpolitik har domineret dagsordnen. For første gang i flere årtier er alle verdens regioner i recession på samme tid, og Europa synes at have et langt mere negativt syn end amerikanerne på, hvornår verden kommer ud af mørket. Mens mange amerikanske økonomer forudser en genopretning i anden halvdel af 2002, gemmer mange europæiske kollegaer optimismen til 2003.

»Ingen ved rigtigt, hvad der sker nu,« sammenfattede Nordea-direktør Peter Schütze synspunkterne.

»Men alle siger, at vi har nået bunden. Ingen er superoptimistiske, men vi står heller ikke og kigger ned af en sliske,« siger han.

Måske for at hjælpe på det økonomiske humør havde New Yorks børs undtagelsesvist tilbudt at lægge handelsgulv til en stor reception, hvor topmødets 2.500 smokingklæde gæster lørdag aften kunne løse verdens problemer over en cocktail.

World Economic Forum beskyldes ofte for at være et gigantisk cocktailparty, hvor de rige og magtfulde kan møde hinanden og planlægge verdens gang.

»Slemme kapitalist - ingen martini til dig,« stod der på en demonstrants skilt. Hvor tog han dog fejl.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen