Berlingske Business
LIVE
07:09 Det skal investorerne holde øje med

De små uden for døren i pantsag

De små bryggerier og importører af øl og læskedrikke har ikke haft nogen reel mulighed for indflydelse på nyt pantsystem.

De små bryggerier og importvirksomheder af øl og læskedrikke har ikke haft særlig god mulighed for at få indflydelse på hverken udformningen eller administrationen af et nyt pantsystem for dåser og flasker.

De små virksomheder mener, at de er blevet forhindret adgang til beslutningsprocessen omkring det nye system, og at de nye regler nu pludseligt bliver trukket ned over hovedet på dem.

Systemet, der træder i kraft til sommer, er blevet udformet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Dansk Retursystem A/S - et selskab, hvor Carlsberg er hovedaktionær og derfor også er stærkt repræsenteret i selskabets bestyrelse.

Bryggeriet Vestfyen er trods gentagende henvendelser blevet nægtet optagelse i Dansk Retursystems bestyrelse. Bryggeriet er ellers aktionær i Dansk Retursystem A/S. Det nager især, at man ikke kan sidde med ved bestyrelsesbordet, når nu firmaet har pligt til at rapportere følsomme oplysninger om kunde- og varegrupper til Dansk Retursystem A/S.

»Det kan jo ikke passe, at vi bare skal give oplysninger videre til en konkurrent som Carlsberg, når vi selv ikke aner, hvad der sker med de oplysninger,« siger Bent Bach Sørensen, der er administrerende direktør i Bryggeriet Vestfyen.

Miljøministeriet har lyttet til noget af kritikken og har derfor prøvet på at sikre, at de følsomme firmaoplysninger kun bliver registreret af en uafhængig revisor. Samtidig er der blevet oprettet et kontaktudvalg, hvor de mindre virksomheder har mulighed for at blive hørt.

Bent Bach Sørensen er dog ikke særligt begejstret for nogle af tiltagene.

»Det med, at der skulle være vandtætte skodder, så vores konkurrenter ikke får de følsomme oplysninger, det tror jeg simpelthen ikke på.

Og med hensyn til kontaktudvalget, så er det jo en ren narresut, fordi vi får jo ikke nogen reel indflydelse,« siger han.

Carlsberg A/S er godt tilfreds med udformningen.

Margrethe Skov, der er koncerninformationschef i Carlsberg, siger, at det især er vigtigt at sørge for, at der kan skelnes imellem dåser fra Danmark og udlandet.

»Med det nye system kan vi være sikre på, at vi ikke kommer til at betale pant for dåser, der for eksempel er købt i Tyskland.

Med hensyn til de klager, som der er kommet fra de mindre virksomheder, mener hun, at det er en del af systemet.

»Det er betingelserne, hvis vi skal have et ordentligt system op at køre,« siger Margrethe Skov.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen