Berlingske Business
LIVE
16:34 Sexchikane koster Ford 64 millioner kroner

De ældre, kvinderne og de fattigste på nettets B-hold

De ældre, kvinderne og de fattigste risikerer at blive hægtet af, fordi flere og flere ydelser hos virksomheder og staten udelukkende findes elektronisk. B-holdet vil dog dø ud over tid, fordi flere bruger nettet og på stadig højere hastigheder, viser tal fra Gallup.

Danskernes hjemmeforbrug af Internet er steget med 50 procent på et år - og det skal gå hurtigere. Til gengæld risikerer man at hægte flere af ved udelukkende at levere elektronisk betjening på en række områder.

De døgnåbne højhastighedsforbindelser via bredbånd vinder frem i de danske hjem. 27 procent af dem, der er på nettet, har nu bredbåndsforbindelse via ADSL eller kabel mod blot ni procent sidste år.

Bredbåndsforbindelserne anses for afgørende for nettets fremtidsudvikling, hvor stadig flere muligheder kræver stadig hurtigere forbindelser. Skal der skabes salg i f.eks. spillefilm over nettet, kræver det, at forbindelsen er hurtig. Ellers vil de enorme datamængder tage timer at hente hjem. Flertallet af befolkningen - 54 procent - går stadig på nettet via almindelige modemer, mens 15 procent har de noget hurtigere ISDN-forbindelser.

Net(to)tiden hjemmefra, dvs. tidsforbruget på internettet, er vokset fra i gennemsnit 5,4 timer om måneden i maj sidste år til 8,1 timer et år senere. 40 procent af den danske Internet-trafik sker hjemmefra, mens 50 procent foregår fra arbejdspladsen, og de sidste 10 procent sker via biblioteker og netcaféer.

Alt det fremgår af målingen NetBehaviour (netbrug) fra analyseinstituttet Gallup, som i maj-juli har interviewet knap 3.000 danskere om deres brug af Internet.

Kvinder i mindretal

Storkøbenhavnerne er de flittigste brugere af Internet. De ligger hele syv procent over landsgennemsnittet på 67 procent, mens Fyn er det område, som halter mest bagefter. Fynboerne ligger fem procent under landsgennemsnittet, og i forhold til middeldanskeren har otte procent færre fynboere bredbåndsforbindelse hjemmefra.

Kvinder er ikke alene underrepræsenteret blandt netbrugerne men bruger også nettet i kortere tid. Ligeledes sidder de på langsommere forbindelser i hjemmene.

Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og brug af nettet. De unge er de største brugere, men helt op til 60-års alderen anvender over halvdelen af hver aldersgruppe nettet. Og selv blandt de over 90-årige er 19 procent netbrugere hjemmefra. »Internettets B-hold« vil derfor forsvinde over tid, efterhånden som de ældste befolkningsgrupper dør, og de lidt yngre overtager deres plads i statistikkerne.

»Det er et faktisk problem med den skæve fordeling. Selvfølgelig »uddør« problemet over tid, lige som flere og flere kommer med, via biblioteker eller ældrecentre, men det er nødvendigt at have fokus på, at mange jo ikke sætter sig ned på biblioteket med selvangivelsen i hånden,« siger Carsten Andreasen, som er netanalytiker hos Gallup.

Jo mere husstanden tjener, desto flere er netbrugere. Kurven stiger støt fra laveste til højeste indkomst, bortset fra et lille dyk blandt dem, der tjener mellem 100.000 og 199.000 kroner. De bliver overhalet af dem, der tjener mindst, fordi denne gruppe tæller skoleelever og studerende, som er meget flittige netbrugere.

thomas.breinstrup@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen