Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Danske firmaer har ringe værditilvækst

Gevinsten for aktionærer ved at investere i danske virksomheder er markant lavere end ved investeringer i udenlandske virksomheder, viser ny international undersøgelse. Danske virksomheder har brug for øget lønsomhed og står i dag uden formulerede mål for at øge afkastet.

Danske virksomheder er markant ringere til at skabe værdi til deres aktionærer end konkurrerende virksomheder i udlandet.

Uanset om sammenligningen gælder de seneste fem, ti eller 20 år, har de danske virksomheder konsekvent klaret sig dårligere set med aktionærernes øjne, viser en ny international undersøgelse fra konsulentfirmaet The Boston Consulting Group, BCG. Eneste undtagelse er Tyskland.

Værdiskabelse til aktionærerne er i sidste ende den bedste målestok for en virksomheds succes, påpeger undersøgelsen, og derfor er undersøgelsens konklusioner bekymrende for dansk erhvervsliv. Et højt aktionærafkast er med til at sikre kapital til fortsatte investeringer og ekspansion.

»Undersøgelsens materiale viser, at danske virksomheder har været fundamentalt dårligere til at skabe lønsomhed og vækst i forhold til den aktivmasse, virksomheden sidder på. Det repræsenterer en overordentlig stor udfordring for danske virksomheders fremtidige succes og konkurrenceevne,« siger managing partner Lars Terney fra BCG.

Eksempelvis ville en investering på 100 kroner for tyve år siden være vokset til 2.500 kr. i Holland, mens den i samme tidsrum blot ville være blevet til 1.000 kr. i Danmark.

Ud over en bekymrende lav lønsomhed peger undersøgelsen på danske virksomheders manglende systematisering omkring værdiskabelse som en af de væsentligste faktorer til det lavere aktionærafkast.

Ingen KFX-selskaber har således ifølge undersøgelsen opstillet eksplicitte, operationelle mål for værdiskabelsen til aktionærerne.

»Frem for at sige, at man vil løbe et maratonløb på fire timer og ti minutter, så handler det om sige, at man vil løbe ti sekunder hurtigere end nummer to. Man kan ikke forudse terrænet, ligesom man ikke kan forudsige økonomiske op- og nedture i intervaller,« siger Lars Terney.

Mange virksomheder styres stadigvæk ikke efter aktionærværdiens grundsætning om kun at investere i vækst, når lønsomheden er over kapitalomkostningerne, hedder det i undersøgelsen.

Til gengæld aflives tesen om, at danske virksomheder værdiansættes lavere end sammenlignelige virksomheder på andre børser som årsagen til den lavere aktionærgevinst. De underliggende faktorer for værdiansættelsen er ifølge undersøgelsens materiale de samme på Københavns Fondsbørs som på andre europæiske børser.

Danmark er bagud

Som fondsdirektør for en af landets største pengetanke ATP mener Bjarne Graven, at de danske virksomheder i de seneste år er blevet bedre til at fokusere på afkastet til aktionærerne.

»Ser man på situationen i dag, ser jeg ikke, at danske virksomheder er mindre fokuserede på værdiskabelse, end tilfældet er i udlandet, men begreber som corporate governance og shareholder value er nået til erhvervslivet i Danmark senere end i andre lande,« siger Bjarne Graven.

Senest er ledelseskulturen i danske virksomheder sat under kritisk lys af det såkaldte Nørby-udvalg, der ved årsskiftet kom med hele 31 konkrete anbefalinger om »god selskabsledelse« - såkaldt corporate governance - til gavn for aktionærer og investorer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen