Berlingske Business
LIVE
09:02

Dansk selskabsleg eksporteres

Strategi: På dansk initiativ vil OECD kopiere .dk-strategiplanen. Dansk Industris formand tror ikke på projektet. »Det eneste, der batter, er skatter,« siger DIs formand.

Bedst som man troede, at den særlige danske selskabsleg, der hedder »Hvad skal Danmark leve af?« var afgået ved døden, rører den på sig.

Efter året, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen måske fortryder, at han i sin nytårstale bebudede, at han ville gøre Danmark til verdens førende IT-nation, skete der i hvert fald det, at det britiske industriministerium besøgte de danske kolleger i Erhvervsministeriet for at lære af danskernes erfaring med at lave den såkaldte ».dk«-strategiplan fra 2000.

Og OECD i Paris har nu på initiativ af den netop afgåede danske departementschef Jørgen Rosted - trods amerikansk modstand - besluttet sig for at lave en tilsvarende OECD-strategiplan. Rosted var selv formand for OECDs industrikomite.

Det var ugebrevet Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen, der sidst i 1980erne mere end nogen personificerede ideen om, at velfærdssamfundets erhvervsliv skulle kunne vitaliseres gennem en tænketank. Inspireret af bl.a. en rapport i begyndelsen af 1980erne fra den daværende storbank Privatbanken om, at Danmark for at vinde agtelse i verden skulle dyrke sine nicher (måleudstyr, højttalere, design o.l.), fik han bl.a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (dengang med Poul Nyrup Rasmussen som chef) og det siden kuldsejlede forsikringsselskab Hafnia med i Forum for Industriel Udvikling. Siden har rapporterne sprøjtet ud, også fra stribevis af ministerier. Sprogbruget har været forskelligt, men tankegangen den samme: Find og dyrk nogle vindere. Men formanden for Dansk Industri, Johan Schrøder, der også er hovedaktionær i Radiometer, tror ikke på legen:

»Bureaukrater, politologer og teknologer vil gerne regne sig til, hvordan det går i fremtiden, men det går altid anderledes. Det er jeg glad for. Men jeg undrer mig over at, at socialdemokraterne ikke i det mindste tror på bureaukraterne i OECD, der siger, at det eneste incitament, der batter, er skatter. Vi er lige røget ned som nr. 14 i verden på konkurrenceevne i World Economic Forums årlige måling, og det er entydigt skattens skyld,« siger Schrøder, der også tror på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Erhvervsministeriets pludselige rolle som international erhvervspolitisk rollemodel kan være svær at forstå, for graver man bare et spadestik dybere end til Nyrups IT-sværmende nytårstale, er det nærmest umuligt lige nu at fremvise klart potentiale for de gode hensigter.

Tag nu bare situationen for fem af de brancher, der kunne knyttes forventninger til for bare et år siden: Teleudstyrs-udviklingen i Nordjylland, vindmølleteknologien, høreapparatindustrien, fiberoptik og bioteknologien i Øresundsområdet.

Rædselsår - Også i Nordjylland

Nordjylland har bygget op til titlen som Telecom Valley i over et halvt århundrede, selvom de absolutte pionerer i skibsradiofirmaet SP Radio var sig selv nok. Der skete bare det, at medarbejder efter medarbejder hoppede fra og startede for sig selv, og det samme skete i de nye selskaber, så man for et par år siden havde 20-30 firmaer, der udviklede mobiltelefoner. Fornem knopskydning - som i Silicon Valley i Californien. Men 2001 har været et rædselsår for de fleste af dem - og selv år 2000s største nyskabelse ser allerede knapt så lovende ud. Den amerikanske elektronikgigant Flextronics fik succes verden over på at overtage produktionen fra alverdens IT-selskaber og fik bl.a. en ordre på 33 mio. telefoner, der skulle laves i Pandrup på en fabrik, der i en periode var en del af det hedengangne danske Dancall. Men Siemens måtte dramatisk nedskære ordren, da magien forsvandt fra mobiltelefoneventyret. Så fremtiden er ikke mere så rosenrød, hverken for funktionærerne i Flextronics eller hos mange af de efterhånden knapt så selvstændige nordjyske udviklingsvirksomheder, der har fået færre leverandører at udvikle til, og nu har måttet skrue ned eller endda lukke.

Vindmøllevirksomhederne Vestas, NEG Micon og Bonus er strøget til tops som deres branches største på verdensplan efter flere perioder med krise, når f.eks. amerikanerne har skruet på deres statstilskudsregler. Overbygningen på dansk landbrugs gamle Askov Mølle - og Tvinds alternative energisymbol - har haft gode år, men nu truer en ny skattemur på det interessante marked i USA, der landets størrelse til trods kun har en smule mere etableret vindkraft end Danmark. Branchen må også leve med voksende modstand mod møllerne, som ikke alle synes er en fryd for øjet og øret. Vindkraften har ellers teoretisk potentiale nok: Den dækker 0,25 pct. af verdens elproduktion, men får den lov at blive ret meget større?

Selvstændighed

Høreapparater er en gammel stolthed i Danmark med tre af verdens seks-syv største producenter, GN ReSound, Widex og William Demant Holding med Oticon. De tre har et vist udviklingsmæssigt samarbejde, men vidt forskellige virksomhedskulturer, og ingen af dem virker villige til at opgive selvstændigheden, selvom alle synes enige om, at der er en international konsolidering i gang, der vil give færre virksomheder til at tage de stigende udviklingsomkostninger på digitale høreapparater. Den slags virksomhedsnationalisme sås også, da Radiometer, Brüel & Kjær og Foss Electric ikke i tide gik sammen og blev en af verdens store måleudstyrsproducenter, selvom især den nuværende formand for Dansk Industri, Johan Schrøder, ønskede noget i den stil.

For halvandet år siden rødmede Danmark af stolthed over Intels opkøb af NKT-datteren Giga for 10 mia. kr., og vi blev erklæret blandt verdens fem-seks førende på fiberoptik, en væsentlig del af fremtidens bredbåndsforbindelser til internettet. Flere andre meget små danske virksomheder blev udpeget som fremtidens Gigaer, men 2001 har været en massakre på mange af den nye teknologis forventede storspillere - og fremtiden ser lige nu meget mindre lovende ud for både store og små. Får de varmen igen?

Medicon Valley i Ørestadsområdet har fået medgang i form af amerikanske Biogens beslutning om at placere sig i Hillerød-området, og flere nye biotekvirksomheder har meldt deres ankomst på scenen, der rent faktisk har et par snese store og små aktører. Alligevel er også investorernes interesse for biotek dæmpet kraftigt verden over i løbet af 2001, og det kan koste også den drøm fremtiden.

Ser det således pludselig mindre realistisk ud at tænketanke og ministerier kan planlægge fremtiden, kan man trøste sig over at A.P. Møller, Danfoss, Grundfos og Lego alle er opstået helt uden tænketank-hjælp. Og det samme gælder nyere eventyr som Ecco, der opstod i et lille industrihus i Bredebro efter at alle havde erklæret dansk skotøjsindustri død, og Bestseller, der blev stor efter at tekstilindustrien blev meldt »knust« af det danske lønniveau. Begge har en stor del af produktionen i lavprislande. Pointen synes at være, at for dem, der vil og kan, er der altid en vej - ikke kun dem, der vil eksportere regneøvelser og selskabslege.

Jørgen Rosted forsvarede på vej ud af ministeriet - ikke overraskende - tænketankeriet:

»Da Danmark i sin tid fik andelsbevægelsen, var der ingen i medierne der opdagede det undervejs. Nu er der snart ikke længere produktion af pumper, termostater og klodser i Danmark, men Grundfos, Danfoss og Lego består, fordi de har opdaget, at vi er på vej ind i et helt andet samfund med produktion i udviklingslandene eller af robotter. Den udvikling går allerede meget stærkere end ret mange har opdaget.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen