2. juni 2004, 03:30

UDFORDRING: Hvad foregår der egentlig henne i dansk møbelindustri i øjeblikket? Jo, de sælger »tidløse møbelklassikere« fra 1950erne. Men de kendte møbler fra Danish Designs storhedstid i 1950erne er ikke tidløse. De var bundet til deres tid, selv om de bedste besidder kvaliteter, der stadig gør dem til kassesuccesser hos en række danske møbelproducenter i det øverste markedssegment.

Men bliver det ved? Og hvis det hører op, er denne del af dansk møbelindustri så rustet til at tage udfordringen op og skabe nye produkter og nye markeder?

Hvis man søger at besvare spørgsmålet historisk, er der ingen grund til optimisme. Dansk møbelindustri har en solid tradition for at sidde i baghånd.

Argumentet for at holde igen med innovationer, der virkelig kunne skabe nye markeder, har været, at vi laver dét, forbrugerne vil have. Forbrugernes møbelsmag er konservativ, hedder det, og derfor skal møbelindustrien ikke gå foran med radikalt nye modeller og forslag til boligens indretning.IMITATIONER: Det var heller ikke dansk møbelindustri, der stod bag det danske møbeleventyr, der begyndte i mellemkrigstiden og foldede sig ud i 1950erne. På nær enkelte undtagelser (f.eks. Fritz Hansen) var store dele af møbelindustrien bagstræberisk og fortsatte med at producere historiske stil-imitationer.

Det blev møbelsnedkere fra Københavns Snedkerlaug, der i år fylder 450 år, som på trods af den tunge tradition indledte det samarbejde med unge progressive møbeldesignere, der førte til, at danske møbler blev et verdenskendt brand under navnet Danish Design og Danish Modern.

Møbelindustrien steg først på vognen, da den hårde og langsommelige bearbejdning af markedet og af forbrugernes smag tegnede til at lykkes.

Snedkerne blev kørt bag af vognen i 1960erne, da møbelindustrien malkede koen og red på den bølge af succes, som andre havde skabt. Det var ikke bare nogle få snedkere og arkitekter, der samarbejdede om at skabe verdenssuccessen Danish Design.

Det var et omfattende innovativt, socialt, kulturelt og økonomisk netværk af fremsynede designere, producenter, forhandlere og andre med en ægte interesse for dansk kunsthåndværk og kunstindustri.

De mødtes i Landsforeningen Dansk Kunsthåndværk, Den Permanente, Snedkerlaugets Møbeludstillinger. De arrangerede udstillinger i ind- og udland og udgav toneangivende magasiner som Dansk Kunsthåndværk og Mobilia. Uden dette netværk og dets kolossale entusiasme og skaberkraft var Danish Design aldrig blevet til noget, og dansk møbelindustri havde ikke været en af Danmarks markante eksportbrancher.

Jeg tvivler også på, om møbelfabrikker som Tvilum-Scanbirk havde haft succes, hvis det ikke havde været for det brand - Danish Design - som dette netværk skabte.NYT NETVÆRK: Hvis dansk møbelindustri ikke skal reduceres til det segment, hvor intet nyt skabes, og hvor prisen er det vigtigste konkurrenceparameter, skal der satses stort nu. Dansk møbelindustri, interesseorganisationer, universiteter, designere, staten og alle andre med interesse for at skabe et nyt eventyr om Danish Design må forene kræfterne og skabe et dynamisk netværk, som kan bære det frem.

Flere har spurgt, om design skaber værdi. Det er det forkerte spørgsmål, for selvfølgelig gør det det. Det rigtige spørgsmål er, om der findes risikovillige producenter, der tør gå med i arbejdet for at samle den viden og de kompetencer, historiske og nutidige, der findes spredt i møbel- og designbranchen og på universiteter og andre læreanstalter.

Der skal gen- og nyskabes et netværk, og det er på høje tid, at det sker. Ellers taber vi det på gulvet.