Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Danmark mister indflydelse

Når regeringen vil spare på Dansk Standard, bliver den danske indflydelse på de fælleseuropæiske standarder mindre, advarer Dansk Industri.

Danske virksomheder mister markeder, og Danmark mister indflydelse på grund af regeringens besparelser på Dansk Standard.

Kritikken kommer fra Dansk Industri, som er alvorligt bekymret over udviklingen. DIs adm. direktør Hans Skov Christensen har skrevet til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og videnskabsminister Helge Sander med en opfordring til, at vi herhjemme når til en fælles afklaring af, hvad vi vil på standardiseringsområdet.

For ét er problemerne for de mindre virksomheder, når standarderne ikke oversættes til dansk; noget andet er, at besparelser på Dansk Standard også betyder, at de danske fodaftryk på de fælleseuropæiske standarder bliver svækket.

»Det koster noget at påvirke beslutningsprocessen, og vi vil miste indflydelse, når man skærer på tilskuddet til Dansk Standard, for de mange små virksomheder har ikke råd til at løfte opgaven med at deltage i arbejdet omkring de fælles europæiske standarder,« siger chefkonsulent Annette Dragsdahl, DI.

DI er tilhænger af systemet, hvor EU overlader det til de særlige standardiseringsorganisationer at få de mange tekniske detaljer på plads. Derfor er DI principielt enig i, at ikke alle standarder nødvendigvis skal oversættes til dansk.

Der er nemlig masser af standarder, som ikke har relevans for de brancher, der findes herhjemme. I øjeblikket oversætter Dansk Standard omkring ti procent af de europæiske standarder.

»Vi er en selvejende institution, som også må skæve til økonomien. Og vi ved, at 20 procent af standarder står for 80 procent af vores salg. Det er ud fra det, vi prioriterer,« forklarer direktionsassistent Carsten Kudahl, Dansk Standard.

Ligesom DI peger også Håndværksrådet på, at regeringens spareplan på området kan betyde, at den danske indflydelse forsvinder.

»Begrundelsen, om at det må være op til erhvervslivet selv at finansiere dansk deltagelse i standardiseringen, kan som udgangspunkt lyde rimelig. Men det betyder i virkeligheden, at det kun er de største og rigeste virksomheder, der får mulighed for at medvirke i standardiseringsprocessen,« siger kontorchef i Håndværksrådet Peter Vesterdorf.

Videnskabskabsminister Helge Sander (V) vil under henvisning til de igangværende finanslovsforhandlinger ikke kommentere de aktuelle spareplaner. Ifølge ministeren skal problemerne på området løses i en større sammenhæng.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen