Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Dåseøl skuffer Bryggerigruppen

Lanceringen af dåseøl har skuffet hos Bryggerigruppen, der derfor nedjusterer sine forventninger til 2002 endnu en gang trods en pæn fremgang i resultatet for årets første ni måneder.

Der ventes nu et overskud før skat på 220-230 mio. kr. mod et tidligere ventet overskud på 230-260 mio. kr. Gruppen nedjusterede senest sine forventninger i forbindelse med halvårsmeddelelsen i august.

De oprindelige forventninger lød på et overskud før skat på 248-288 mio. kr.

Trods den seneste nedjustering ligger der i forventningerne stadig muligheden for et rekordoverskud, idet det hidtil bedste resultat før skat blev nået i 1999 med er overskud på 226,1 mio. kr.

I de første ni måneder af 2002 fik Bryggerigruppen et overskud før skat på 175,7 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 127,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Nettooverskuddet steg til 113,8 mio. kr. fra 81,3 mio. kr., og omsætningen steg samtidig til 2623 mio. kr. fra 2589 mio. kr.

Ledelsen anfører, at resultatet i 3. kvartal blev bedre end ventet, men en række andre forhold gør det nødvendigt at dæmpe årsforventningerne.

- Introduktionen af dåseemballage på det danske marked i slutningen af 3. kvartal har ikke mødt den ventede forbrugeraccept, og afsætningen har hidtil været væsentligt lavere end forudset. Den fortsatte illegale læskeimport medførte fortsat et prispres i det danske læskedrikmarked, forklares det i regnskabsmeddelelsen tirsdag.

Hertil kommer, at hverken omsætningen i Polen eller Litauen kunne leve op til det budgetterede i kvartalet, mens aktiviteterne i Tyskland ifølge ledelsen udviklede sig positivt.

Om udviklingen i den forgangne del af regnskabsåret på hjemmemarkedet, skriver Bryggerigruppen: - Inden for ølsegmentet har Bryggerigruppen mistet markedsandele primært for produkter som Slots- og Maribo-pilsner, der sælges i direkte konkurrence med billigmærkerne, ligesom den gradvise udfasning af Faxe Fad har ledt til faldende volumen. De betydelige regionale mærker - Albani, Ceres og Thor - har fortsat fastholdt positionen i deres primære markedsområder.

Det anføres, at markedsandelen i Danmark derimod er øget for læskedrikkene Faxe Kondi, Pepsi og Ramlo:sa. Hjemmemarkedet tegner sig for 40 pct. af koncernens omsætning, og såvel omsætningen af øl og læskedrikke er faldet med 1-2 pct.

På eksportmarkederne er nettoomsætningen derimod steget med 9 pct. til 1307 mio. kr. Omsætningen er steget i Østeuropa, mens den var nærmest uændret i Vesteuropa, og der var direkte fald i omsætningen i Nordeuropa og "Øvrige verden". Faldet i Nordeuropa skyldes primært beslutningen om at ophøre med Albanis leverancer af bulkøl til lokalaftapning i Sverige.

I ni-månedersperioden steg resultatet af den primære drift med knap 30 mio. kr. til 194,5 mio. kr. sammenlignet med de første ni måneder af 2001.

Samtidig blev tabet på de finansielle poster reduceret til med 12,7 mio. kr. til 24,5 mio. kr.

Det fremgår desuden af ni-månedersregnskabet, at Bryggerigruppen venter et overskud før skat på 250-275 mio. kr.

i 2003.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen