Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Chrysler-legende vil tilbage til bilindustrien

Frivillig: 77-årige Lee Iacocca udfordrer den tyske ledelse af verdens tredjestørste bilfabrik DaimlerChrysler. Men hans tilbud om forsøget på at genrejse den skrantende fabrik har fået en lunken modtagelse i Tyskland.

Mens USAs præsident George Bush søger frivillige til det amerikanske Fredskorps, er den 77-årige Lee Iacocca villig til at melde sig frivilligt til en helt anden mission: Han vil tilbage til verdens største bilby og redde bilfabrikken Chrysler ud af elendigheden i den Stuttgart-styrede DaimlerChrysler-fusion.

»Ja, jeg ville give min højre arm for at få lov til at spille en rolle igen,« siger Iacocca i et stort opsat interview i Detroit News, hvor han også afslører, at han har haft regelmæssige møder med DaimlerChrysler-ledelsen de seneste to år, men at topchefen Jürgen Schrempp nu tilsyneladende har meddelt, at han ikke vil se Iacocca mere.

Lee Iacocca er ikke nogen hvilken som helst pensionist. Faktisk er han noget nær det nærmeste, USA kommer på en nulevende helt, selv om der også i hans glorie er ridser.

Frihedsgudinden

Han er ingeniør og arbejdede fra 1946 i Detroit for Ford, hvor han nogle år var Ford-familiens nærmeste rådgiver, indtil han fik en fyreseddel i 1978. Han blev omgående hyret til at redde byens tredjestørste virksomhed, konkurstruede Chrysler.

Iacocca blev fejret nærmest som national helt, da han blot fem år efter kunne tilbagebetale store statslån, og frem til sin afgang i 1992 lykkedes det meste af, hvad han forsøgte for Chrysler.

Det var også ham, der under ekstrem opmærksomhed skaffede midler til at restaurere et af de største symboler overhovedet på USA, Frihedsgudinden i New York.

Iacocca skrev et par bestsellers om sine bedrifter og havde gudestatus en halv snes år, selv om der også kom mindre flatterende biografier, der skildrede ham som en hensynsløs autokrat, en solkonge og en lidt ynkelig figur, der ikke kunne finde ud af at slutte, mens legen var god.

Iacocca var imod, at de tyske Mercedes-fabrikker skulle overtage Chrysler ved fusionen i 1998, og forsøgte allerede dengang at komme tilbage med støtte fra fribyttere som kasino-milliardæren Kirk Kerkorian.

I dag er der ingen tegn på, at Iacocca har nævneværdig kapital med i sit forsøg på at genvinde indflydelse, men til gengæld er det tydeligt, at tyskerfjendtligheden er større.

Forklaringen er, at DaimlerChrysler-fusionen kun er en betinget succes, og at koncernen med 372.000 medarbejdere i fjor ikke blot tabte 11 pct. i omsætning til »bare« 1.150 mia. kr., men også havde et lille milliardunderskud. DaimlerChryslers markedsværdi er mere end halveret i perioden.

I en sådan situation elsker amerikanerne at høre en gammel John Wayne-type skælde ud:

»Han (Jürgen Schrempp, red.) vil bare køre Chrysler fra sit elfenbenstårn i Stuttgart. Han vil ikke have mig ind, men jeg tror, at jeg kunne tilføre dem lidt troværdighed. Hvem kunne repræsentere Chrysler bedre end mig?«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen