Carlsberg forhandler med Heineken om S&N-køb

Den danske bryggerigigant Carlsberg bekræfter, at der er indledt forhandlinger med Heineken om sammen at købe det britiske bryggeri Scottish & Newcastle.

Mange måneders rygter om, at Carlsberg vil opkøbe Scottish & Newcastle blev onsdag langt mere konkrete, da den danske bryggerigigant bekræftede, at man sammen med Heineken overvejer, at byde på det britiske bryggeri.

- Det er hensigten, at Carlsberg vil overtage Scottish & Newcastles andel af BBH såvel som Scottish & Newcastles forretninger i Frankrig og Grækenland, mens Heineken vil overtage Scottish & Newcastles forretninger i Storbritannien og på andre europæiske markeder, skriver Carlsberg i en fondsbørsmeddelelse.

Carlsberg har ikke formelt taget kontakt til Scottish & Newcastle, og det er endnu ikke besluttet, om Carlsberg og Heineken byder på det britiske bryggeri.

/ritzau/

 



Markedet lige nu