Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Campingbranchen lægger pres på sine medlemsvirksomheder

Stikkeri: Forhandlere af campingvogne presses af deres egen organisation til ikke at lokke kunder med billig tysk moms. I et brev til skattemyndighederne angiver brancheorganisationen problemet hos egne medlemmer.

I bestræbelserne på at dæmme op for forretningers stigende brug af ordningen med at tilbyde sine kunder at undgå dansk moms ved at hente luksusvarer i Tyskland, lægger brancheorganisationen for landets camping-forhandlere et voldsomt pres på sine egne medlemmer.

For landets forhandlere af campingvogne strider det imod branchens fælles vedtægter at bevæge sig ind på andre forhandleres territorium for at reklamere for den fuldt lovlige omgåelse af den danske moms.

Hos organisationen Camping Branchen oplyser formand Jytte Detlefsen, at man kun kan opfordre til at se bort fra ordningen, men ikke kan forhindre, at forhandlerne reklamerer for ordningen i deres egne butikker.

Men hun medgiver, at man i forbindelse med optagelse af nye medlemmer har stillet et krav om, at der ikke reklameres for tysklandshandlen uden for egen butik. »Vi vil alle sammen handle billigt, og vi vil alle gerne have børn og forældre på sygehus, og det hænger ikke sammen.

Det er samtidig konkurrenceforvridende, så det basker, for forhandlere i Sønderjylland og Nordjylland ikke har lige adgang til at bruge ordningen,« siger Jytte Detlefsen.

Aftale gav ro

I kampen mod forhandlere, der reklamere for moms-ordningen, har Camping Branchen desuden rettet henvendelse til Told og Skat i et brev, hvori man opfordrer myndighederne til at gå de pågældende forhandlere efter i sømmene.

»Brancheforeningen kan af naturlige årsager ikke optræde som stikker, men vi er bekendt med, at den form for handel foregår, hvorfor vi skal opfordre Told og Skats respektive regionskontorer til at skærpe kontrollen med sådanne handeler,« hedder det i brevet.

Christiansfeld Camping Center er et af de steder, hvor det har været muligt for kunderne at udvælge en campingvogn og afhente og betale den i Tyskland.

Butiksindehaver Bent Bruun forklarer, at han efter krafige opfordringer har valgt at stoppe ordningen.

»Der er faldet lidt ro over det hele, efter at det internt i branchen er blevet aftalt, at vi ikke reklamerer med muligheden for at købe i Tyskland,« siger han. mcr@berlingske.dk

sdo@berlingske.dk

pha@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen