Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Butiksansatte føler sig truet af kunder

Mange butiksansatte oplever, at de bliver truet af utilfredse kunder. Det viser en undersøgelse fra HK Handel. Ny kampagne skal komme truslerne til livs.

Det er helt almindeligt, at kunder truer butiksansatte på indkøbsturen i Netto eller Brugsen. En ny undersøgelse fra HK Handel viser, at 45 procent af 500 adspurgte ansatte oplever at føle sig truet på deres arbejdsplads. Flere ansatte fortæller, at de ofte oplever, at kunder holder de butiksansatte personligt ansvarlige for mangler i butikken eller ved varerne. Derfor sender HK Handel sammen med Branchearbejdsmiljørådet for Handel i løbet af efteråret materiale ud til landets butikschefer. Målet er, at de ansatte skal undervises i at håndtere konflikter med kunderne bedre.

- Vi skal være med til at give arbejdsgiverne redskaber, så de ansatte kan få undervisning i at håndtere konfliktsituationer på deres arbejdsplads, siger faglig chef fra HK Handel Kim Jensen.

Og blandt de butiksansatte spreder budskabet glæde. Butiksassistent fra COOP Danmark Lone Pedersen oplever, at kunder gennem årene er blevet mere truende.

- Jeg har været ansat i FDB gennem 27 år og oplever at kunderne bliver mere aggressive, siger hun. Typisk råber folk ad os og fortæller os, at vi er fuldstændigt uduelige til vores job, siger Lone Pedersen.

På nogle dage bliver Lone Pedersen og hendes kolleger truet flere gange om dagen.

/ritzau/

 




Markedet lige nu