Berlingske Business
LIVE
10:22 Udvekslingsinstitut køber kollegium på Amager

Brasilien i farezonen

Valutakrise: Den brasilianske regerings advarsel om en hjemlig udgave af Argentinas statsbankerot, hvis arbejderpartiets kandidat Lula som ventet vinder oktobers præsidentvalg, har som en boomerang skrinlagt svaghederne i verdens niendestørste økonomi, der vakler under valutaangreb, intern gæld og i mindre grad argentinsk afsmitning.

BUENOS AIRES

Et stærkt Brasilien er grundpillerne i det sydamerikanske korthus. Men vakler Sydamerikas es, vakler korthuset og vil sende chokbølger gennem verdensøkonomien. Det skete efter valutakriserne i Asien i 1997 og Rusland 1998, hvor Brasilien efterfølgende devaluerede og skubbede lillebror Argentina godt på vej til landets nu fire år lange krise.

Siden har alverdens økonomer forsikret - særligt efter den argentinske statsbankerot ved juletid - at storebror Brasilien ikke er i nærheden af at blive smittet af den kriseramte lillebror.

I dag er forsikringerne gjort til skamme, mens Brasilien kæmper for at undgå, at dets aktuelle økonomiske forkølelse bliver kronisk. Og mere end afsmitning fra dets vigtigste handelspartner Argentina gennemlever verdens niendestørste økonomi i disse dage en valutakrise på grund en ualmindelig klodset valgkamp af den socialdemokratiske regering forud for præsidentvalget 6. oktober.

Præsident Henrique Cardoso og de brasilianske industrisektorer har sat lighedstegn mellem arbejderpartiets kandidat Luiz Lula da Silva og en brasiliansk udgave af Argentinas julebankerot. Lulas alternative program giver ham her tre måneder før valget over dobbelt så mange stemmer som regeringskandidaten José Serra, der i lørdags rykkede ned på tredjepladsen.

De økonomiske reaktioner efter establishmentets råben ulven kommer om Lula har fået udenlandske investorer og banker til at køle Brasilien gevaldigt ned, og den brasilianske real har haft store problemer med at holde sig under den magiske grænse tre real for en dollar.

I skammekrogen

Værre endnu er Brasilien blevet sat i skammekrogen af internationale kreditorer, der i hækbølgen på valgkampen i dag klassificerer Brasilien som et ustabilt investeringsland. Symbolikken er katastrofal for Brasilien - og kan blive det for nabolandene - der er dybt afhængige af udenlandske investeringer.

Det sidste års tid er Brasiliens hidtidige vækstrater på to pct. løjet af sammen med faldende produktion og færre udenlandske investeringer. Evigt røde bundlinjer og en tyngende udlandsgæld på 21,6 billion dollar - 80 pct. af BNP - er medvirkende til, at valgkampens skrækscenarie har fået den modsatte effekt: Tilliden stiger til Lula men falder til den økonomien.

Brasilien fik for to uger siden et kriselån på ti mia. dollar af Valutafonden, der støttet af Washington samtidig lukkede for det varme vand på linje med strategien over for Argentina, der ikke får hjælp, fordi dets økonomiske kattepine bunder i hjemlige politiske problemer. Ditto Brasilien, siger Valutafonden.

Tårnhøj gæld

Med andre ord kan Brasilien uanset regeringens partifarve foreløbig sejle sin egen sø, fordi den klodsede valgkamp har afdækket valutakrisens virkelige årsager: En tårnhøj intern som ekstern gæld med store lånerater til afbetaling næste forår.

Blandingen af gæld og afhængighed af udenlandsk kapital efterlader en skæbnesvanger arv til den kommende præsident, der med et kronisk underskud på betalingsbalancen skal skaffe 50 mia. dollar ekstra i 2003. Skaffer Brasilien ikke dem via udenlandske investeringer og kapital, har vi balladen og den statsbankerot, som Cardoso-regeringen advarer mod med helt andre argumenter.

Brasilien ligger ifølge de internationale kreditorer, som præsident Cardoso har redt, og det er efter valutakrisen verdens næstdårligste land at investere i kun overgået af Argentina og dårligere end Nigeria. Cardoso har på otte år fået gang i hjulene, men han stopper efter et 2001 og første halvår af 2002 med hjemmemarkedet i recession.

Brasiliens BNP er faldet næsten en pct. på grund af faldende produktion, og en af de traditionelle økonomiske indikatorer, bilsektoren, har i år produceret ti pct. mindre end sidste år, hvilket afspejler brasilianernes faldende forbrug. Ledigheden er på et halvt år steget fra 5,5 til 8 pct., men den virkelige bombe er gælden, der overvejende står i udenlandsk valuta. Falder den brasilianske real eller devaluerer som i februar 1999, bliver udlandsgælden ubetalelig, og landet går i betalingsstandsning som Argentina kort før nytår.

Så langt ude er Brasilien dog ikke, og iagttagere spår, at Valutafonden ved en forværrig forbarmer sig og hjælper. Men taget i betragtning at Brasiliens økonomi er for Sydamerika, hvad Tysklands er for Europa, har valutakrisen allerede påvirket hele regionen. Inden for de sidste to uger har Uruguay devalueret ti pct. trods et kriselån fra Valutafonden, og regionens mest stabile økonomi Chile har opbrugt en stor del af sine valutareserver på støtteopkøb over for valutaspekulation. Perus, Ecuadors og Colombias valutaer faldt betydeligt i juni, og alle disse tilbageskridt, der blev kaldt den sorte uge, viser et skrøbeligt kontinent med store stigninger for den amerikanske dollar, der samtidig falder i Europa.

Latinamerikas tre største økonomier Brasilien, Mexico og Argentina har bedt Valutafonden om hastelån for at stabilisere det sydamerikanske korthus frem til det brasilianske præsidentvalg - og det argentinske i 2003. Ingen forudså Argentinas bankerot, og ingen troede på et Brasilien i krise. Alligevel er de to kriser indtruffet på mindre end seks måneder, hvilket giver associationer til kriserne i 1997 i Asien og 1998 i Rusland, fordi Brasiliens vaklen dengang truede med at skade verdensøkonomien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen