Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Boligejerne forgyldes af stigende ejendomspriser

De fortsatte prisstigninger på boligmarkedet udløser gigantiske gevinster til en del af befolkningen. Men Danske Bank vurderer, at renten snart kan stige, og prisudviklingen derfor bliver mere afdæmpet fremover.

Mere end 11.000 kr. er kommet flyvende ind af postkassen som friværdi - skattefrit - hos en typisk boligejer i Nordsjælland, hver eneste måned og konstant siden 1995. Det kan man regne sig frem til på baggrund af nye tal fra Realkreditrådet, der er realkredittens brancheforening.

Økonom i Realkredit Danmark, Sune Worm Mortensen, siger, at et typisk hus i eller lige omkring København, nu koster 2,0 mio. kr., mens der skal slippes 1,1 mio. kr. for en almindelig ejerlejlighed.

»Og det er godt og vel en fordobling siden 1995.«

Det er endda alene hvis man tager udgangspunkt i et almindeligt hus på 120 kvadratmeter, at prisudviklingen har været som denne. I landets mest attraktive områder, og på særligt eftertragtede boliger er prishop langt over dette niveau blevet virkelighed.

Stigningen i boligpriserne er på landsplan tæt ved 3,4 pct. for tiden, men betydeligt mere omkring hovedstaden.

»Dermed er prisudviklingen kommet ind i et lidt mere roligt forløb, end for nogle år siden, hvor vi så prishop på otte til 10 pct. Men fortsat ser det danske boligmarked meget robust ud,« siger Henrik Hougaard, informationschef i Nykredit.

Til forskel fra tidligere betyder det ikke mere det store for skatten, at ejendomspriserne tordner i vejret, fremhæver skatterådgiver Preben Bertelsen.

»Med regeringens skattestop er der lagt loft over, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige. Derimod kan grundskylden til kommunerne godt vokse lidt til næste år, som følge af de stigende priser.«

Preben Bertelsen tilføjer dog, at vurderingen af grundpriserne højst må stige med 7 pct. om året, som følge af regeringens aftale med kommunerne.

Den gennemsnitlige grundskyld i landets kommuner er på 1,326 pct., og hvis man løseligt siger, at en grund i Nordsjælland stiger fra 700.000 kr., til 749.000 kr., svarende til syv pct. i vækst, vil det kun udløse en ekstra regning på 54 kr. om måneden.

»Og det er ikke noget, der kan mærkes hos en familie med hus i Nordsjælland,« siger Preben Bertelsen.

Henrik Hougaard fra Nykredit mener, at det er billigere at sidde i et nyt hus i dag, end for både et og to år siden - trods de store prisstigninger.

»Renten er nemlig faldet ganske betydeligt. Dertil kommer, at folks lønninger vokser pænt. Samlet har en typisk dansk familie derfor bedre råd til at købe huse i dag end før. Boligudgiften vejer mindre på et familiebudget, selv om priserne er steget en del,« siger han.

Hos Danske Bank advarer økonom Sten Bocian dog mod for stor boligjubel.

»Vi regner med, at renten vil stige og derfor kan prisudviklingen på ejendomsmarkedet fremover godt blive endnu mere afdæmpet fremover,« lyder det fra ham.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen