Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

BG-skraber: Kratte, kratte, knæk

Man skal være forsigtig med at tro på alt, man ser i reklamerne. Eksempelvis er det en virkelig dårlig idé at bruge sit bankkort til at skrabe is. BG-bank udleverer nu gratis isskrabere til alle.

Anmeldelse: BG-bank må have kontakter i de højere luftlag, for stort set samme dag som de lancerede deres seneste TV-reklame, satte frostvejret ind i Danmark. Mere heldigt kan det vel ikke være, når kampagnen netop går ud på, at man i tilfælde af frost og isede bilruder bare kan bruge sit hævekort til at skrabe ruderne fri. De kender sikkert reklamen.

Således inspireret hev jeg mit MasterCard frem, da jeg for nylig skulle skrabe ruderne fri for at komme fra Nyborg tilbage til København. De første par sekunder gik det faktisk også fint, men jeg måtte hurtigt sande det gamle ord om, at man ikke skal tro på alt, man ser i TV. Og da slet ikke i reklameblokken.

Knækket

Faktisk nåede jeg ikke meget længere end til kratte og kratte, før det sagde knæk. Så var kortet lige pludselig ikke ret meget bevendt. Med lidt forsigtighed og hjælp fra en venlig dame i en kiosk ved Nyborg Station lykkedes det at få kortet lappet sammen, og det kunne rent faktisk bruges, da jeg kort tid efter ville betale ved Storebæltsbroen.

Damen i betalingsbåsen havde oven i købet stor forståelse for mit problem. Hun havde, fortalte hun, forsøgt det samme ganske få dage før. Med samme resultat.

Om det er et rent tilfælde, eller om vi er en hel hær af bilister, der i løbet af vinteren har knækket vores betalingskort, er ikke sådan lige til at sige.

Gratis skrabere

Hos Shell og Q8 har man ikke mærket en stigende efterspørgsel efter nye kort til erstatning for ødelagte, og i BG-bank har der heller ikke været sure kunder med knækkede kort, hævder Adam Grandjean fra bankens presseafdeling.

Idéen med at bruge bankkortet som isskraber er udtænkt hos reklamebureauet La Familia, der i øvrigt har fået Bille August til at instruere reklamefilmen.

Her erkender kontaktchef Benedikte Dahlerup, at det måske ikke er nogen fremragende idé at bruge sit kort til at skrabe ruder. Det er nu heller ikke budskabet i reklamen, siger hun.

»Man skal ikke forstå den så konkret. Det, vi prøver at sige, er, at BG-bank godt ved, at den ikke er den vigtigste brik i menneskers liv, men at den er der, hvis man får brug for den. Sådan er det også med kortet. Hellere knække det og komme sikkert hjem,« siger Benedikte Dahlerup.

Adam Grandjean fra BG-bank anbefaler dog alligevel, at man lader være med at bruge sit kort til at skraber bilruder fri.

I stedet bør man, siger han, komme ind i den nærmeste BG-bank, hvor man helt gratis kan få en rigtig isskraber, uanset om man er kunde eller ej. Og den burde ikke knække, lover han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen