Berlingske Business
LIVE
11:00 Tyskland overvejer at sløjfe luftfartsskat efter Airberlin-konkurs

Bevæbnet sikkerhedsvagt på første klasse

Ansatte i American Airlines brokker sig over, at de såkaldte marshals giver kludder i sædefordelingen på førsteklasse, og nede på landjorden prøver moderne folk fra IT-branchen, systemkonsulenter og serviceuddannede at skabe et sikkerhedssystem, som ikke får folk til at fravælge flyet.

At amerikanske flyselskaber og lufthavne har et problem med et afslappet, men samtidig sikkert system til at forhindre et nyt terrorangreb, er kendt for de fleste.

Nu da staten har overtaget sikkerhedstjek og er ved at uddanne tusinder af nye ansatte, prøvekører man for tiden forskellige ændringer, som skal fjerne bureaukratiet, uden det går ud over passagerernes sikkerhed. I den forløbne uge er Baltimore Lufthavn uden for Washington, hvor bl.a. Icelandair flyver til, blevet valgt som prøveklud.

Her forsøger en stab at få bare lidt orden i virvaret med lange køer af passagerer, hvoraf en del mister deres indenrigsfly til en af USAs andre 428 kommercielle lufthavne, skriver Washington Post. Især har forretningsfolk klaget over lange køer og famlende og langsommelig adfærd fra sikkerhedsfolkene, der hidtil har været ansat af flyselskaberne.

Med i forsøgsperioden i Baltimore er Delta, American Airlines, Northwest og Continental. For at få has på de lange køer prøver det nye personale at gå rationelt til værks for eksempel med det forpligtende »No weapons, no waiting«, intet våben, ingen kø. Som noget nyt har man installeret et screeningapparat, som kun skal tage sig af skoene hos nogle udvalgte, som bliver dirigeret til det. Samtidig indrettes særligt hurtige skranker, hvor man kan kontrollere passagerers identitet. For amerikanere vil det ofte være kørekort, for udlændinge er det pas.

Altsammen for, at det kan gå hurtigere i lufthavnene. Flyselskaberne mister passagerer hver dag, fordi fly forsinkes og nogle ikke når deres afgang med mindre de kommer tre timer i forvejen.

»Bureaukratiet skal væk,« fastslår den ny chef for Baltimore-Washington sektionen, Lise Glatch, og hun får forhåbentlig en kontakt med bureaukraterne i EU, som er på vej med et endnu mere kompliceret system, der i øjeblikket cirkulerer til udtalelse rundt om i Europa.

Men også på en anden front er det ved at være hverdag igen efter 11. september. Den hurtige beslutning om at sende en række såkaldte bevæbnede, civilklædte marshals om bord på flyene, som gardering mod en flykapring, begynder nu at give problemer. I følge avisen USA Today er American Airlines godt trætte af at skulle reservere deres dyre førsteklasses-sæder, tæt på cockpitdøren, til sikkerhedsvagterne.

De kommer ofte sent og gør krav på bestemte pladser, således at kundernes ønsker ikke kan opfyldes. Det har allerede givet selskabet flere klager fra stamkunder, som betaler en dyr pris.

I flere tilfælde er sikkerhedskontrollen blevet nægtet en bestemt plads. »Vi må først og fremmest tilgodese vore kunders ønsker,« sagde en agent ved skranken i Palm Springs i Californien. En anden sagde: »Det er ikke vores selskabs politik at have utilfredse kunder, fordi andre kræver deres pladser.«

Nu har sikkerhedsafdelingen i American Airlines og den federale sikkerhedstjeneste indledt forhandlinger, men problemet vil vokse, fordi der nu er flere hundrede af den slags marshals om bord i amerikanske fly.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen