Berlingske Business
LIVE
08:03 Matas får ny topchef

Banker freder privatkunder

Det bliver ikke dyrere at være bankkunde i de kommende år. Sådan lyder prognosen fra direktørerne for landets største banker på en dag, hvor Danske Bank og Nordea præsenterer milliardoverskud i regnskabet for 2001.

Dansk erhvervsliv har været en væsentlig bidragyder til bankernes overskud i 2001. Og det kommer de også til i de kommende år. I hvert fald skal privatkunderne fredes, lyder det samstemmende fra de tre største banker i Danmark, nemlig Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. Og de to største regner endda med, at deres nye fordelsprogrammer vil betyde lavere priser for den gennemsnitlige kunde.

»Jeg tror ikke, det bliver dyrere at være privatkunde. Jeg vil ikke love, at det bliver liggende på et bestemt niveau, men vi skal være stærkt konkurrencedygtige,« siger bankdirektør Peter Schütze, der er chef for Nordeas filialer i Danmark.

Og i hvert fald hans største konkurrent tror heller ikke på, at man kan hæve priserne for privatkunderne, siger ordførende direktør Peter Straarup fra Danske Bank:

»Det tror jeg er rigtigt. Og det har også noget at gøre med at renterne er lave, og der er indlånsrenter, der ikke kan falde mere.«

Ikke urimeligt

Dermed ser det ud til, at discountbankernes fremvækst er begyndt at sætte sit præg på markedet. Bankerne er blevet anklaget for at presse folk med stadig flere gebyrer, mens deres eget overskud sætter nye rekorder. Men ifølge direktør Visti Nielsen fra Jyske Bank er det ikke derfor, at også hans bank regner med uændrede priser for privatkunderne. Set i forhold til hvor meget af aktionærernes kapital de binder, er bankernes overskud ikke urimelige, mener han.

»Men jeg kan godt forstå, at Per og Maren ude i kæret har svært ved at forstå den argumentation og siger, jamen det er jo svimlende beløb, de ligger og mosler med. Jo, men det er også store beløb, der svinges rundt i bank-og sparekassesystemet. Så jeg synes såmænd, der er en fornuftig balance i, at basindtjeningen stiger, når vi kan mærke, at trenden omkring tab og hensættelser er stigende,« siger Visti Nielsen.

Erhvervsliv betaler

Som de andre bankdirektører forklarer han, at det i stedet er erhvervslivet, der kommer til at betale mere. Det er en tendens, der allerede har været i gang i nogen tid, og som kan aflæses i bankernes regnskaber for 2001. Det sker blandt andet ved, at virksomhederne får lov at betale en større merrente på deres lån. Men ikke kun det, forklarer Peter Straarup:

»Derudover kan der også være en tendens til, at man kræver, at man får en større forretningsomsætning med dem, der låner penge. Altså siger: Hvis du låner penge hos mig, må du også give mig nogle rembourser eller andre typer af forretning.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen