Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Baggrund: Høj skat hæmmer arbejdsdeling

Høj skat - og i særdeleshed høj marginalskat - forhindrer, at folk arbejder med det, de er bedst til.

Hvert år bruger det offentlige over 100 milliarder kroner på at uddanne danskerne. Viden er vores eneste råstof, hedder det, og i de politiske skåltaler er der fra venstre til højre enighed om, at en veluddannet arbejdskraft er nøglen til velfærd nu og i fremtiden.

Men efter at folk under store omkostninger for dem selv og samfundet er blevet uddannede og specialiserede er resultatet, at de arbejder med alt muligt andet. Hvadenten man er læge, programmør eller bager er det simpelthen for dyrt at hyre dem, der er uddannede til at tage sig af hus og have - også selv om håndværkere ikke tjener mere end akademikere.

Årsagen skal findes i skattesystemet. Som det er skruet sammen, skal de fleste arbejde fire timer eller mere for at betale for én times arbejde fra en håndværker, der både betaler skat og moms.

Det betyder, at selv hvis man er dobbelt så lang tid om at udføre arbejdet som en professionel, kan det stadig svare sig at gøre det selv i stedet for at tage overarbejde og så bruge indtægten fra det til at betale en håndværker.

Man behøver ikke at have den store nationaløkonomiske eksamen for at indse, at det nok ikke er særligt smart, at overlægen lægger gulv, mens ventelisten vokser - og tømreren er på dagpenge, fordi han ikke kan få opereret sit knæ.

Faktisk er arbejdsdeling - at enhver gør det, han er bedst til - en helt fundamental nationaløkonomisk idé. For 225 år siden kaldte den skotske økonom Adam Smith den for den vigtigste kilde til at øge velstanden, men han havde tydeligvis ikke taget højde for moms og topskat.

Det har til gengæld de danske håndværkere. Selv en ganske almindelig murer betaler topskat, hvis han har bare få timers overarbejde om året. På en ekstra times arbejde betaler han derfor 63 procent i skat foruden 25 procent i moms.

Husejeren skal også betale skat af sin indkomst. Alt i alt betyder det, at for hver krone, han reelt tjener til håndværkeren, skal han give tre til det offentlige.

Samfundsøkonomisk set var det faktisk bedre, om han i stedet for at lave arbejdet selv fik det udført som sort arbejde. På den måde bliver arbejdet i det mindste udført af dem, der har forstand på det, selvom skattevæsenet selvfølgelig står tilbage med en lang næse.

Men det gør det også, hvis husejeren laver arbejdet selv.

Det er lovligt, men spild af ressourcer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen