Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Baggrund: Fiskerdreng bliver værftskonge

Som 16-årig tog Kjell Inge Røkke ud at fiske. Nu er han som 43-årig på togt igen - som Europas nye værftskonge. Men kun hvis EU-Kommissionen får held til at bryde medlemsstaternes modstand mod nye støtteordninger, er der udsigt til, at det bliver en god forretning.

Den nationale selvforståelse i Norge har fået problemer. På den ene side lød det rigtig europamesterskabsagtigt, at der ud af en norsk fusion mellem industrikonglomeratet Kværner og Røkkes investeringsselskab Aker RGI nu vokser Europas største - og verdens fjerdestørste - skibsværft.

På den anden side kontrolleres fusionen af den 43-årige Kjell Inge Røkke, der her i landet er mest berømt som en af bipersonerne i Thorsen-Trads-affæren, men som i sit hjemland er næsten lige så omdiskuteret som prins Henrik og Peter Brixtofte.

»Det er et anerkendt faktum, at Kjell Inge Røkke er en rå bandit, men nu gælder det om at få det bedste ud af situationen,« lød det pragmatisk fra hovedtillidsmanden hos Kværner, Rolf Utgaard, i november, da Røkke efter langvarige, dramatiske forhandlinger for bare omkring 600 millioner kr. sikrede sig kontrollen over den konkurstruede kæmpe med 35.000 medarbejdere og nu synes på vej ind i en mere end almindelig stor mundfuld - selv for ham.

Frelseren

Allerede inden det i sidste uge blev klart, at Røkke inden for fusionen så vil lave et nyt »slagkraftigt« selskab, der samler Kværner og Akers 12 skibsværfter med tilsammen 13.500 medarbejdere i hele verden i Europas største værftsgruppe, spredte rygtet sig verden over.

I Philadelphia i USA kom Røkke på besøg, og straks efter skrev avisen Dominion Post en amerikansk version af dilemmaet: Historien om den unge forretningsmand, der forlod skolen som 16-årig, tog ud at fiske og som 22-årig drog til den amerikanske vestkyst, hvor han fra Seattle begyndte at fiske sig til de første millioner.

Det blev starten på det imperium, der lige pludselig også omfatter et helt nyt amerikansk værft, som Kværner havde skabt skandale om, men som Røkke vil vende, ligesom han tror, at han kan lave penge på at bygge skibe i Europa, hvor de fleste skruer ned, senest Ørskov i Frederikshavn.

»Jeg arbejdede skulder ved skulder med amerikanske arbejdere, da jeg kom her i 1980. Amerikansk arbejdskraft er konkurrencedygtig i alt andet i verden, så hvorfor skulle den ikke også være det i skibsbygning,« sagde Røkke i en typisk brovtende udtalelse, der selvfølgelig straks blev oversat til: »Jeg er jeres frelser«.

Pengene fossede

Kendere af Røkke og den internationale skibsværftsbranche synes mere fascinerede af Røkkes vovemod, der dagligt giver kulørte overskrifter i de lokale medier, end af tro på at hans forsøg på at spille redningsmand i en branche, der internationalt er næsten lige så dødssyg som AIDS-patienten i Tom Hanks-filmen »Philadelphia«.

I Philadelphia skal Røkke f.eks. nu rydde op, efter at Kværner først gik ind og fik omkring 400 millioner dollar ud af at være med i et forsøg på at genopbygge byens ry som værftsby.

Projektet røg i politisk skandale, da de lokale politikere fik indtryk af, at Kværner var mere interesseret i at malke offentlige kasser for at redde sin egen koncernøkonomi, end i at gavne amerikanske interesser. Men kan Røkke holde dokkene flydende uden nye amerikanske tilskud - og får han dem?

Alene sidste år tabte Røkke selv to til tre milliarder kr. i tabt markedsværdi på sine egne Kværner-aktier, for pengene fossede ud over alt, og kærligheden mellem Kværners ledelse og mindretalsaktionæren kunne ligge bag på et norsk frimærke.

Storhedsvanvid

Kværner har faktisk tidligere alene haft titlen som Europas største værftskoncern.

Det var, efter at det hæderkronede norske konglomerat inden for bl.a. papir og maskinindustri i halvfemserne under ledelse af Erik Tønseth fik stor succes på at bygge udstyr til den norske olieindustri.

Men det gik galt efter et vildt opkøbstogt, der bl.a. førte til opkøb af det dengang dobbelt så store britiske konglomerat Trafalgar House - og flytning af hovedkvarter til London.

Da Trafalgar - med bl.a. rederiet Cunard og en stribe entreprenørselskaber - hurtigt efter begyndte at smuldre, var også investeringsiveren på Nordsøen løjet af, og Kværners værftsdivision, der havde haft god forretning af at lave udstyr til olie- og gasboring, var ikke nær så sund som den kunne se ud til, selvom den efterhånden bl.a. omfattede værfter i England, Finland, Singapore og et tidligere østtysk værft i Warnow.

Warnow-værftet var f.eks. holdt oppe af tilskud på omkring 1,7 milliarder D-mark til dækning af gammel gæld, lønninger og nyt produktionsudstyr, og Røkke havde et helt tilsvarende sæt af problemer omkring sit eget Aker-værft MTV i Wismar.

MTV var oprindelig blevet reddet af Bremer Vulkan, men mange af pengene endte i en stor skandale i Bremen, og så ydede politikerne næsten fuld støtte én gang til, så Aker kunne komme til.

Støttekrigen

De første udtalelser fra Røkke, om hvad der skal ske i hans nye værftsfusion, handler især om samdriftsfordele netop i Tyskland, men han skal næppe regne med store nye offentlige donationer.

I december måned afviste EUs energi- og industriministre i hvert fald i første omgang et forslag fra EU-Kommissionen om at genindføre støtte til skibsbygning for visse skibstyper.

Der er grænser for, hvor meget mere rentable de to værfter bliver af samdrift, og Røkkes bedste håb er i dag, at EU-Kommissionen har knyttet støttepakken sammen med en beretning om at indbringe skibsværftsgiganten Sydkorea for verdenshandelsorganisationen, WTO, for sin fortsatte massive støtte til skibsbygning.

Den sag støtter EU-medlemsstaterne, men EU-Kommissionen har lidt paradoksalt meddelt, at man først vil klage, når støttepakken er vedtaget. Og den chance spiller Røkke på fra det Norge, der som bekendt ikke er medlem af EU, men gerne vil nyde EUs og verdens eventuelle støtteordninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen