Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

At turde stå til regnskab

De europæiske selskaber skal fremover kunne tåle at fortælle offentligheden alt. Selv topchefens personlige løncheck skal ikke længere forblive en hemmelighed, mener en ekspertgruppe under EU-Kommissionen, der lægger op til helt nye standarder for corporate governance.

Baggrund

Enhver ledelse skal med rank ryg og oprejst pande kunne stå til regnskab for sin gøren og laden.

Er den øverste chef ikke sin millionløn værd, må han gå ned i løn eller forsvinde. Det er i ejerne, aktionærernes, interesse, og den bør går forud for alt andet.

Sådan lyder essensen af anbefalingerne fra den syv-mand store ekspertgruppe under EU-Kommissionen, der på mandag ventes at præsentere et udspil med helt nye standarder for god selskabsledelse, corporate governance.

Ud over det banebrydende forslag om at offentliggøre oplysninger om løn, pension og aktieoptioner for de enkelte direktions- og bestyrelsesmedlemmer med efterfølgende godkendelse af aktionærerne, lægger ekspertgruppen konkret op til oprettelsen af særlige uafhængige revisionskommitteer for at sikre adskillelsen mellem revisionen af selskabet og selskabets ledelse.

Derudover anbefaler ekspertgruppen, at enhver form for barriere mod elektroniske generalforsamlinger fjernes.

Udspillet om corporate governance kommer efter en stribe skandaler i amerikansk erhvervsliv, og det skal blandt andet ses som et led i EU-Kommissionens målrettede indsats mod selskabssvindel til beskyttelse af aktionærerne.

Investeringskrav

Men udspillet skal ses som mere end et forsvar mod fremtidige erhvervsskandaler. Det skal også ses som en righoldig opskrift på, hvordan europæiske selskaber i global konkurrence optimerer sin drift, så aktionærerne sikres det størst mulige afkast af deres investeringer.

Begrebet corporate governance har bredt sig som en steppebrand siden slutningen af 1980erne, hvor der i England og USA var en række finansskandaler, der blandt andet skyldtes, at der ikke var en klar fordeling i ledelsen af hvem, der kontrollerede hvem.

Siden har de store internationale investorer stillet større og større krav til virksomhedernes ledelser. Undersøgelser fra USA viser, at store investorer er villige til at betale 15 til 20 pct. mere, hvis selskaberne indretter sig efter god corporate governance.

En af de største amerikanske investeringsfonde, Calpers, stiller således krav til selskaberne om en ordentlig corporate goverence-politik, hvis Calpers skal investere i dem.

Derfor er det helt afgørende for de europæiske selskaber at arbejdet med god selskabsledelse udføres med den størst mulige alvor. Ad den vej kan virksomhedens omkostninger reduceres, indtjeningen øges, aktionærernes afkast forbedres.

I særlig grad bør danske virksomheder tage ekspertgruppens udspil alvorligt. En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet The Boston Consulting Group viser nemlig, at gevinsten for aktionærer ved at investere i danske selskaber er mindre, end gevinsten ved at investere i udenlandske selskaber.

En væsentlig årsag til det ringere afkast skyldes den manglende fokus på ejerne, aktionærerne, hos selskabernes ledelse, konkluderer undersøgelsen.

Efter tysk forbillede

Allerede for et år siden kom det såkaldte Nørby-udvalg med 31 konkrete anbefalinger til god selskabsledelse.

Anbefalingerne er blevet vendt og drejet på direktionsgangene hos striben af danske virksomheder. Og de er allerede i større eller mindre omfang blevet implementerede arbejdsredskaber for de danske direktioner og bestyrelser.

Eksempelvis har servicegiganten ISS valgt at lægge alle kortene på bordet, og oplyser i årsrapporten for 2001 blandt andet om en løn til adm. direktør Eric Rylberg på 4,6 mio. kr.

Anbefalingerne om løn oplysninger fra direktører og bestyrelsesmedlemmer kom dog ikke fra Nørby-udvalget.

Kritikere af en sådan ordning peger nemlig på, at detaljerede oplysninger om bestyrelsesmedlemmers lønforhold måske er nyttige i forbindelse med særligt engelske og amerikanske virksomheder.

Hér smelter bestyrelsen og direktionen nemlig oftest sammen til én enhed. Den amerikanske model er således koncentreret om en meget stærk administrerende direktør, CEO, der kontrollerer sin bestyrelse, som topchefen ofte selv har udpeget.

Derimod er danske bestyrelser efter tysk forbillede sat i verden netop for at kontrollere den daglige ledelse, direktionen. Oplysninger om løn, pension og bonusordninger er derfor irrelevante, mener kritikerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen