2. maj 2006, 22:30

Når en akademiker og en praktisk mellemstor virksomhed møder hinanden, er det umiddelbart ikke et perfekt match skabt i himlen. Men der opstår alligevel en sød musik i form af vækst.

Det viser en ny undersøgelse lavet af arbejdsgiverorganisationen HTS-A og fagforeningen DJØF, hvor man undersøger, hvad der sker med mindre og mellemstore virksomheder efter, at de har ansat deres første højtuddannede medarbejder.

Resultatet er en firedoblet vækst i forhold til de virksomheder, der ikke har ansat en akademiker. Og effekten af de højtuddannede er størst inden for branchen forretningsservice, hvor 45 procent af virksomhederne har ansat en højtuddannet.

For direktør Ole Krog i HTS-A er der masser af grunde til, hvorfor de højtuddannede skaber vækst hos de mellemstore virksomheder.

»Man kommer ofte med en ny viden om tilrettelæggelse af processer, en analytisk færdighed og en teoretisk baseret færdighed i økonomistyring. Så der er en lang række felter, hvor man med sine generelle kompetencer kan bibringe noget til virksomheden. I flere tilfælde skaber de nyuddannede ny udvikling og vækst i de virksomheder, der er vokset til en størrelse, hvor man har brug for de her kompetencer,« siger Ole Krog.

Kontakt til det offentlige
Når væksten ligger lige for, er det vigtigt, at akademikerne siger goddag til de praktiske virksomheder. Det kan sikre vores fremtidige erhvervsliv, lyder det fra HTS-A.

»Vi skal have sikret den vækst, som giver grundlaget for vores alles velstand. Og det er helt afgørende. Vi er som følge af globaliseringen i en omstillingsproces, som fylder meget. Hvis vi ikke nu satser massivt på at udbygge de sektorer, hvor der er stigende efterspørgsel, risikerer vi at blive hægtet af i den omstilling, hvor store dele af vores industriproduktion ryger andre steder hen,« siger Ole Krog.

Der er en helt unik forståelse, som akademikerne bringer ud til industriområderne. De kan nemlig tale det offentliges sprog, og det er nyttigt inden for servicesektoren, mener han.

»For en række servicevirksomheders vedkommende bliver kompetencen i at omgås og forstå offentlige beslutningssystemer mere og mere vigtig. Vi har en lang række virksomheder, som i det daglige kæmper for at få lov til at effektivisere den offentlige serviceproduktion. Og det er der mange barrierer i for eksempelvis det offentliges beslutningsprocesser og den politiske træghed. Så de højtuddannede er nyttige over en meget bred kam,« siger Ole Krog.

Overser nødvendigheden
Selv om parforholdet imellem de mellemstore virksomheder og de højtuddannede skaber en nyttig synergieffekt, kræver det en indsats at skabe de lykkelige rammer. Fra begge sider er der barrierer man skal overvinde.

»I de tilfælde hvor ansættelsen af en højtuddannet er vellykket, kommer den ansatte med en forståelse, lyst og ydmyghed over for det at agere kommercielt. Der har været eksempler, hvor det ikke er gået godt. Der har akademikeren haft en så stor selvfølelse, at den ikke kunne rummes i en almindelig sammenhæng. Men set i de seneste ti års udvikling har der været en positivt udvikling i de studerendes holdning til virksomhederne. Der er mange virksomheder, organisationer og universiteter, der har trukket et stort læs. Det har bidraget positivt til forståelsen af virksomhederne fra akademikernes side,« siger Ole Krog. Han mener dog, at der stadigvæk eksisterer mellemstore virksomheder, der ikke har fået øjnene op for potentialet i de »abstrakte« akademikere.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi har medlemmer, som vil kunne realisere yderligere vækst. Vores del af branchen har haft gode år med fin beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Der kan jo ligge den fare, at når det går godt, så overser man nødvendigheden i at investere i de næste fem-ti år. Man tænker kortsigtet, og det er der selvfølgelig mange grunde til. For når det går godt, så har man travlt med at løse opgaverne,« siger Ole Krog.

For abstrakte
HTS-As medlemmer har selv haft fordomme over for akademikerne, som virksomshedslederne typisk har opfattet som teoretiske væsener med ti tommelfingre. Men tendensen peger i en positiv retning.

»En af barriererne har været, at langt de fleste kandidater traditionelt har kigget mod den offentlige sektor. Der har i nogle virksomheder været en oplevelse af, at akademikerne var verdensfjerne og lidt for teoretiske og abstrakte. Og måske også lidt for begejstrede for sig selv. Vi er heldigvis i den situation nu, at vi kan konstatere, at det ikke længere er en holdning, man så ofte møder hos kandidaterne. Og virksomhederne får øjnene op for akademikernes kompetencer,« siger Ole Krog.

Akademiker-fordomme
Fra akademikernes side er der også fordomme om de mellemstore virksomheder. Det skyldes simpel uvidenhed om karrieremulighederne, mener formand for DJØF Privat, Jan Helmer.

»Når man sidder på universitetet, har man nogle helt klare billeder af, hvor ens studie fører hen, og det er ikke nødvendigvis ud i de små og mellemstore virksomheder eller servicevirksomhederne. Og man kan kun få gjort noget ved det, hvis de studerende får større viden om mulighederne ved at komme ud i eksempelvis praktik de steder,« siger Jan Helmer.

Hvor vil de studerende typisk gerne ansættes?

»Der er en klar tendens til, at de studerende gerne vil ansættes i det private erhvervsliv. Men de har bare ikke et særligt stort kendskab til mulighederne. Så bliver det kun de virksomheder, man typisk hører om, når man læser erhvervsaviserne, hvor det er de store, højtprofilerede børsnoterede selskaber, der optræder. De andre hører man ikke så meget om. Så det er en del af problemet,« siger han.

Skaber flere job
Er der nok, der søger over i de mellemstore virksomheder?

»Tidligere har de mellemstore virksomheder ikke efterspurgt så mange akademikere. Men virksomhederne bliver udsat for en stigende international konkurrence, så derfor har de behov for de her kvalifikationer og kompetencer, som DJØFerne besidder. Det er en ny situation, og efterspørgslen bliver større. Derfor skal flere søge over. For den enkelte virksomhed og Danmark som helhed er det vigtigt, at der kommer flere højtuddannede ud i den del af erhvervslivet. Rent jobmæssigt betyder det også noget, for akademikerne trækker også fem-seks andre med i købet, viser vores undersøgelser. Vi kan se, at der et stigende antal akademikere, der går over hos de mellemstore. Det er helt tydeligt,« siger Jan Helmer.

Ligesom Ole Krog ser han flere grunde til, at de højtuddannede skaber væksten.

»Det danske erhvervsliv har været vant til at have et nærmarked, og det, som DJØFerne kan, er at tænke globalt. Men de kan også rationalisere en masse arbejdsgange; de kan effektivisere nogle indkøbsrutiner, og de kan strømline nogle salgskanaler. Derfor er der ting, som DJØFerne kan gøre, så virksomheden bliver mere konkurrencedygtig på et globalt plan. De kan se tingene i det store perspektiv,« siger Jan Helmer.www.djoef.dk

www.htsa.dk