Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

AF holder aldrig lukket

Arbejdsformidlingen arbejder, mens stort set alle andre danskere holder ferie. Netop i dag ventes at blive årets travleste dag.

Omkring 20 mennesker står allerede og venter, da AFs jobcenter på Vesterbrogade i København åbner kl. 10. De fleste trækker et nummer og sætter sig ved et af de små runde borde midt i det store lokale for at udfylde tilmeldingsblanketten. Folk kommer for at melde sig ledige og dermed få ret til dagpenge og hjælp til jobsøgning.

Når blanketten er udfyldt i hånden, og deres nummer bliver råbt op, er det deres tur hos en af de fire AF-konsulenter. En af dem er Jørn Christensen, som kan fortælle, at tilmelding til AF via computeren derhjemme stadig ligger ud i fremtiden.

Ved et af de små borde lyser Sidse Smedegaard op med sit knaldrøde hår og sin rundkindede baby Frederikke i barnevognen i det ellers lidt anonyme lokale. Sidse Smedegaard er i fuld gang med at made sin Frederikke fra bordet, som hun har dækket med pitabrød, rosiner, kiwi og vand i en sutteflaske. Sidse Smedegaard er på AF for at melde sig ledig denne formiddag, fordi hendes børnepasningsorlov er slut.

Sidse Smedegaard blev bachelor i pædagogik og psykologi på Roskilde Universitetscenter, før hun fik Frederikke, og regner med at genoptage studierne igen senere. Men i første omgang er hun til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Chancerne er nok ikke store for at få job med en bachelor-eksamen, men nu må vi jo se,« siger Sidse Smedegaard og virker ikke slået ud af den grund. Lige nu drejer det sig om at få udfyldt skemaet korrekt med de forskellige tidligere fritidsjob som studerende.

Nede i den anden ende af det store lokale sidder erhvervsvejleder Anette Juel klar til at rådgive om job og uddannelser. Overskriften på hendes rådgivning er: »Send flere ansøgninger«. Nogen har naturligvis brug for mere uddannelse, men det er ikke de fleste. Ledigheden er faldet markant de senere år i Storkøbenhavn, og det fortsætter. Seneste tal viser, at kun 4,7 pct. af københavnerne er uden arbejde, mens det gælder 5,7 pct. på landsplan.

»Når folk vil tale efteruddannelse og kurser med mig, så er jeg mere tilbøjelig til at sige, at de er godt klædt på og blot skal være aktive med at søge job. Kurser var jo det store mantra i 1990erne, men det vægter arbejdsgiverne ikke så højt mere. De lægger mere vægt på personen og så skal de nok sørge for de relevante kurser,« mener Anette Juel.

Kontant besked

De ældre ledige - de 55-59-årige - får også kontant besked, når de opgivende beklager sig over, at det er umuligt at få job.

»Til dem siger jeg, at nu kan de jo begynde med at søge nogle job og ikke selv sætte deres alder op som en barriere. Det skal andre nok gøre for dem senere, og så smiler de fleste,« tilføjer Anette Juel.

Selv om ansøgningsfristerne f.eks. til erhvervsskolerne for længst er overskredet, betyder de små årgange, at der alligevel er ledige pladser til de sene, lover Anette Juel.

Sommeren er speciel på en arbejdsformidling. Den holder åbent som normalt, men virksomhederne søger ikke så mange medarbejdere som vanligt. De holder jo ferie, og det gør mange af de ledige også.

Netop i dag ventes til gengæld en af årets travleste dage på AF-kontoret, hvor alle mand på arbejde må hjælpe med registrering af ledige. 1. juli er en særlig dag, fordi mange studerende er blevet færdige med den sidste eksamen og melder sig ledige, mange virksomheder vælger at afskedige medarbejdere med udgangen af måneden, ligesom mange opsigelsesvarsler udløber ved kvartalet.

Så AF-medarbejderne får en travl dag, hvor kunderne må forvente lidt længere ventetid end normalt.

Det betyder også, at jobkonsulenterne Birgit Gunge og Dorthe Høgh skal regne med at hjælpe med registreringerne. Normalt tager de ellers imod ordrer fra virksomheder, som har brug for arbejdskraft inden for butik og handel.

De kan godt mærke, at virksomhederne ansætter færre om sommeren, men der er altid nogen, som efterspørger arbejdskraft. Det går meget godt med at skaffe den, selv om nogle områder er stort set umulige.

»Salgsassistenter til guld/sølv, fiskehandel og farvehandel er meget svært,« siger Dorthe Høgh, og Birgit Gunge har lige haft fat i den eneste ledige, AF havde med erfaring fra en tømmerhandel.

»Og han var godt sur, for han skulle køre fra Kastrup til Herlev, men der var ingen vej udenom. Det går nemmere, hvis det drejer sig om job, der ikke kræver særlige kvalifikationer. Vi har lige annonceret et kasseassistentjob, og da ringede halvdelen af byen,« siger Birgit Gunge.

Og så vil de gerne slå fast, at de har rigtig meget glæde af EDB-systemet AMANDA, som i årevis var udskældt i offentligheden, fordi det både var for dårligt og blev alt for dyrt. Birgit Gunge:

»Det er et udmærket system, og det har det hele tiden været. Det er bare pressen, som har skrevet noget andet.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen