Berlingske Business

Advokaten bag handelen

ProfilLille dansk advokatfirma er verdens mest omtalte for tiden - og leverer nu også bestyrelsesmedlem til Magasin.

Artiklen fortsætter under annoncen
Få advokatfirmaer i verden har de seneste uger fået lige så megen medieomtale som det lille dansk-russiske J.P. Galmond & Co. - og her er endnu en række linier: Den 40-årige partner i firmaet, Claus Abildstrøm, ventes på fredag - på vegne af de nye islandske hovedaktionærer - indvalgt i bestyrelsen for stormagasinkæden Magasin.

Russisk strid
J.P. Galmond & Co., med hovedkontor på H.C. Andersens Boulevard i København, trækker i øjeblikket internationale overskrifter, fordi advokatfirmaets stifter Jeffrey Peter Galmond er kommet i et voldsomt opgør med den russiske oliemilliardær Mikhail Fridman og hans Alfa Group.

De to strides ved domstole flere steder i verden om 25,1 pct. af aktierne i det russiske mobiltelefonselskab Megafon, som Galmond skulle være storaktionær i via sin Bermuda-fond IPOC.

Claus Abildstrøm afviste i går, at den danske del af advokatkontoret på nogen måde er involveret i den celebre russiske sag.

»Den klarer Jeff selv,« siger han.

Pizzakontakten
Derimod vil han gerne fortælle, at det er hans eget bekendtskab til islændingen Birgir Bieltvedt, manden bag Domino´s Pizza i Danmark, der nu fører ham selv i Magasins bestyrelse.

»Han har brugt mig som advokat de sidste to år, og for nogle måneder siden kom han på mit kontor og begyndte at tænke højt: Om det var muligt at overtage Magasin. Jeg havde tidligere stukket en finger i jorden for andre klienter, der muligvis var interesserede i Magasin, og derfor kendte jeg en del til selskabet.

Snart efter var Jon Asgeir Johannesson og Straumur også inde over sagen, og så gik det hurtigt,« siger Claus Abildstrøm, der selv har flere andre islandske klienter, men ikke kendte Baugur-gruppen og Straumur i forvejen.

»Jeg fungerer som advokat for køberkonsortiet, men kender i øvrigt ikke noget til deres forhold indbyrdes og til finansieringen. Men faktisk kender jeg via Birgir nogle andre islændinge, der lavede en fantastisk handel for få penge - i Rusland. De lavede en lille sodavandsfabrik i St. Petersborg, så fik de en aftale med Pepsi Cola - og da de senere fik held med også at lancere et nyt ølmærke i Rusland, kunne de meget hurtigt efter sælge det hele til hollandske Heineken med en gevinst på flere hundrede millioner,« fortæller Claus Abildstrøm.

Gode klienter
Claus Abildstrøm blev jurist i 1989 og arbejdede bl.a. for Dragsted Advokater med skattesager, inden han i 1996 gik til det meget internationalt baserede J.P. Galmond, hvor han blev partner i 1999.

Blandt hans egne klienter er den tidligere Oticon-chef Lars Kolind, dennes bror Peder (der var en stor Oticon-aktionær) og den tidligere danske Microsoft-direktør Peter Max. Læse mere: www.galmond.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen