Berlingske Business
LIVE
17:32 Hästens har vundet en kopisag - men tabt en anden

Advokat: Bagmandspolitiet på vildspor i aktiesag

I løbet af kort tid vil Bagmandspolitiet finde ud af, at der ikke er nogen sag mod de sigtede advokater Karoly Nemeth, Ole Sigetty og storaktionær i Eurotrust, Aldo Petersen. Det er vurderingen fra advokat Ole Sigetty.

Interview

Med blot en sigtelse mod to advokater og en forretningsmand har Bagmandspolitiet været med til at fyre en veritabel bombe af, men står det til den ene af de sigtede for mandatsvig - advokat Ole Sigetty - så vil der ikke være en sag, når braget forstummer.

Ole Sigetty siger til Berlingske Tidende, at han ikke vasker hænder eller løber fra sit ansvar. Sagen mod de tre bygger på misforståelser og forhold kædet sammen på fejlagtig vis, forklarer han.

De nære forbindelser

Der er tætte forbindelser mellem de tre sigtede, advokaterne Karoly Nemeth og Ole Sigetty - der tillige er partnere i Advokaterne Nemeth og Sigetty A/S -og forretningsmanden Aldo Petersen. Her et udpluk af dem.

Eurotrust-aktierne blev solgt fra Combi-investeringsselskaber, hvor Karoly Nemeth var bestyrelsesmedlem i administrationsselskabet frem til likvidationen foretaget af Ole Sigetty.

Kort efter købet solgte Aldo Petersen af af Eurotrust-aktierne i en periode, hvor kursen på Eurotrust-aktien steg voldsomt, og hvor selskabet sendte to meddelelser til Nasdaq-børsen. Gevinsten ved salget var 7,5 mio. kr.

Eurotrust har Aldo Petersen som storaktionær, bestyrelsesmedlem og direktør. Karoly Nemeth er bestyrelsesformand.

Køber af aktierne var Daytrader ApS ejet af Aldo Petersens familie. Firmaets advokatforbindelse er Advokaterne Nemeth og Sigetty A/S.

I 2000-regnskabet optræder en gæld på 12 mio. kr. fra Daytrader ApS kr. til TP Invest. I TP Invest består bestyrelsen af Aldo Petersen og Karoly Nemeth og dennes hustru.

I anpartsselskaber kan de fuldstændige ejerskaber sløres.

Sigtelsen mod Ole Sigetty skyldes, at anklagemyndigheden mener, at han har sveget investorer i et likvidationsbo for 7,5 mio. kr.

Fortjenesten er, lyder beskyldningen, stukket i lommen hos forretningsmanden og storaktionær i selskabet Eurotrust, Aldo Petersen, der har Ole Sigettys partner, advokat Karoly Nemeth, som bestyrelsesformand.

Sigettys forklaring

Om handlen forklarer Ole Sigetty:

»I februar og marts 1999 blev jeg likvidator i en række investeringsselskaber med fællesnavnet Combi. Boet skulle af skattemæssige grunde helst likvideres inden årsskiftet, og i boerne var der blandt andet 350.000 styk Telepartner-aktier (i dag Eurotrust, red.) noteret på Nasdaq-børsen. Man skal være opmærksom på, at der var tale om danske aktier, der populært sagt skulle have en særlig amerikansk ADR-registrering for at kunne handles på børsen i USA. De 350.000 aktier havde ikke en sådan registrering og kunne dermed ikke handles på børsen, hvilket jeg fik af vide af Sydbank i oktober.«

Ifølge advokaten var kursen på aktien i foråret ret ringe, og han besluttede derfor ikke at sælge. Fremme i oktober taler han så med tre pengeinstitutter.

»I oktober taler jeg med Sydbank, der er kontoførende på aktien i Danmark. Ligeledes har jeg samtaler med Dansk Bank og Unibank, som ikke ønsker at købe aktien, og Unibank gør samtidig opmærksom på, at et salg af en så stor portion aktier formentlig vil spolere kursen. Sydbank giver et tilbud med en prisreduktion på 17 pct. i forhold til børskursen, hvilket er for meget set med mine øjne,« siger Ole Sigetty, der så i stedet spørger storaktionær og bestyrelsesmedlem i Eurotrust, Aldo Petersen.

»Jeg spurgte, om Aldo kunne finde en køber, hvilket han få dage senere bekræftede. Senere finder jeg ud af, at køberen er selskabet Daytrader, ejet af Aldos familie. Vi handler til kurs 5,2 dollar per styk. En bedre kurs end den jeg kunne opnå i Sydbank. Fredag den 5. november indgår vi aftalen, og Sydbank bekræfter handlen over for mig mandag den 8. Og det er det. Færdig med den handel, hvor jeg egentlig er rimeligt tilfreds med mig selv, da aktien er steget til det dobbelte, mens jeg har haft den i boet.«

Ifølge Ole Sigetty er det først senere, at han finder ud af, at Daytrader kort efter handlen i løbet af en periode på 12 dage sælger en anden aktiepost af tilsvarende størrelse i Eurotrust, hvorved Daytrader tjener 7,5 mio. kr., da kursen på aktierne ryger i vejret.

»Det er den avance, som man nu hævder, at jeg på en eller anden måde skulle have frataget mine aktionærer, om man så må sige. Det er det samme som at sige, at jeg burde vide, at kursen ville stige, efter at jeg havde solgt aktien. Jeg har desværre ikke en sådan krystalkugle. Som jeg ser det har anklagemyndigheden taget fat i denne sag uden at kende sagens bilag, som de får, da de kommer på besøg hos mig,« konstaterer Ole Sigetty.

Ingen betænkeligheder

»Min vurdering er, at anklagemyndigheden snart vil gøre undersøgelsen færdig og komme til den konklusion, at der ikke er nogen sag.«

At Karoly Nemeth overhovedet kommer ind i billedet og bliver sigtet, kommer ifølge Ole Sigetty af en helt anden handel, som Aldo Petersen og Karoly Nemeth har via to familieselskaber.

»Men de ting har intet med hinanden at gøre. Det er rent vrøvl.«

Karoly Nemeth er bestyrelsesmedlem i Eurotrust og sammen med sin kone i bestyrelsen for flere af Aldo Petersens personlige selskaber, herunder selskabet TP Invest, der har et større økonomisk mellemværende med Daytrader. Det gav dog ikke Ole Sigetty betænkeligheder som advokat.

»Det gjorde det ikke på det tidspunkt. Jeg mente, at det var godt, at der kom en køber, der ville give en ordentlig pris. Naturligvis kan man altid være bagklog.«

Skal advokater ikke også tænke forud?

»Det forhold, at Nemeth sidder i bestyrelsen for et børsnoteret selskab og at en af aktionærerne i selskabet, som også er direktør i selskabet, køber en portion aktier, kan jeg ikke se noget problem i. Er der nogle regler, der skal forhindre det, skal køberen påse det. Jeg kan se din pointe, men ikke at der er så tæt en sammenhæng, at det er et problem.«

Er I ikke simpelthen kommet i klemme ved at repræsentere for mange klienter på en og samme tid?

»Nej, Nemeth har intet at gøre med medejerskabet af denne køber. Det er simpelthen vrøvl. Han har intet med Daytrader at gøre, og jeg tror ikke engang, at han er aktionær i Eurotrust. Mistanken er afledt af, at Aldos og Karolys familieselskaber handler noget med hinanden et stykke tid senere. Så kædes det sammen, men det er rent vrøvl.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen