Berlingske Business
LIVE
08:10 Nu går Facebook ind i kampen om dine brugte ting - vil være seriøs konkurrent til DBA 

Advarsel til Europa fra medicingigant

I forhold til USA er danske og europæisk lægemiddelindustri handicappet på grund af et alt for stift og politisk styret marked for lægemidler, fastslår Håkan Åström, koncerndirektør i medicingiganten Pharmacia.

En af verdens stærkeste medicinalvirksomheder målt på patentbeskyttelse af deres væsentligste indtægtskilder, Pharmacia Corporation, hæver advarselsflaget over for den danske og europæiske politikeres satsning på biotek- og medicinalindustri. Så længe markedet og omsætningen styres stramt af politiske prioriteringer mere end af patienters og lægers efterspørgsel, vil væksten i innovativ forskningsindustri foregå i USA.

Det siger koncerndirektør Håkan Åström.

Pharmacia omsatte sidste år for 13,8 mia. dollar. Halvdelen af omsætningen blev skabt i USA, som er verdens største marked for lægemidler.

»Det er amerikanerne, der finansierer de nye lægemidler. Derfor er det også naturligt, at forskningen og udviklingen finder sted i USA. Europa kan komme i kamp med USA om førerpositionen, hvis det er det, man vil. Men med den måde, Danmark og de øvrige lande lægger bånd på markedet, kan man komme i tvivl, om man overhovedet vil i kamp,« siger Håkan Åström.

48 mio. timer

Håkan Åström er medlem af koncernens nimands direktion, og han har ansvaret for udviklingen af strategien for virksomheden, som har 60.000 ansatte i 60 lande.

Med base i virksomhedens globale hovedkvarter i Peapack, New Jersey, er han med til at styre virksomhedens forskningsbudgetter på 17 mia. kr. Pengene resulterer samlet i 48 mio. arbejdstimer, som bruges på at udvikle en række nye lægemidler.

Medicinaldirektøren med den svenske baggrund har samtidig et indgående kendskab til den dansk-svenske satsning på at gøre Øresundregionen, den såkaldte Medicon Valley, til et fyrtårn inden for europæiske biotek- og medicinalklynger.

Kendskabet kommer blandt andet fra hans post som formand for ventureselskabet Medicon Valley Capital, der blandt andre har selskaber som danske Cureon A/S i sin portefølje.

»Grundforudsætningerne for et stærkt innovativt miljø er til stede i Medicon Valley. Der er mange sygehuse og universiteter kombineret med en stærk tradition for lægemiddelproduktion. Derfor er det helt rigtigt at satse strategisk på at udbygge positionen. Men politikerne kan ikke regulere sig frem til at gøre Medicon Valley eller andre steder i Europa til en førende region. Det er omsætning og indtjening, der skaber væksten. Det har man indset i USA, men i Europa mangler den samme erkendelse,« siger han.

Europa tabte

Men han konstaterer også, at satsningen kan møde alvorlig modvind, hvis ikke arbejdet med at skabe idelle rammer for forskningen kombineres med et marked for lægemidler, som industrien finder interessant.

»Europa var i mange år førende inden for udvikling af nye lægemidler. Den position blev tabt til USA i midten af 1990erne. I dag flytter store virksomheder - også vores - en stor del af forskningen til USA, hvor omsætningen findes. Jeg er overbevist om, at Europa har alle muligheder for at tilbageerobre den forskningsmæssige førerposition, men det kræver, at politikerne skaber de rette incitamenter for virksomhederne,« siger han.

Blandt problemerne nævner direktøren manglende adgang til at reklamere over for patienterne, langsom godkendelse af nye lægemidler samt friere konkurrence med hyppige prisændringer.

»Men amerikanske og europæiske politikere ser fundamentalt forskelligt på bruge af lægemidler, og det er her, at det virkelige problem ligger for den europæiske industri.«

Prisen afgørende

»I Danmark er prisen for lægemidlet altid det afgørende - ikke i hvilket omfang midlet forhindrer senere og dyrere behandling på hospitaler. I USA anerkender politikerne, at det kan betale sig at bruge en dollar på tidlig forebyggende medicin i stedet for at bruge fire dollar på at behandle, når sygdommen har udviklet sig.«

»I Danmark vælger man eksempelvis at lade patienter vente i månedsvis på at komme til øjenlæge, fordi der er så få af dem. Patienter med grøn stær bliver blinde, mens de venter på en relativt billig behandling med øjendråber, som kan sænke trykket i øjet. Jeg mener, at det er en uværdig behandling af patienterne,« siger direktøren.

En del af Pharmacias vækststrategi er partnerskaber med små biotekselskaber. Håkan Åström fortæller, at Medicon Valley er et oplagt sted at gå på shopping efter projekter, der kan bringe koncernen nærmere de strategiske mål.

»Vi er afhængige af at hente projekter i små biotekvirksomheder. Men køb af virksomheder har ingen interesse. Der er for svære at integrere. Partnerskaber er langt nemmere at arbejde med,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen