Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Åbenhed giver APM-aktie medvind

Når A.P. Møller tidligere har løftet sløret for detaljer om gruppen, er det straks blevet belønnet af aktiemarkedet. Det ventes at ske igen.

Når fondsbørsen åbner i dag, ventes kraftig interesse for aktier i A.P. Møller Gruppen. Med den forestående fusion og øgede åbenhed forventer flere aktieanalytikere, at handlen på Københavns Fondsbørs i dag vil blive præget af stigninger for A- og B-aktierne i dampskibsselskaberne D/S 1912 og D/S Svendborg.

»Jeg tror helt klart, at aktien vil stige pænt på det her. Jeg kan ikke se andet,« siger Brian Kirk, aktieanalytiker i Sydbank. Hvor meget, aktien ventes at lette, ønsker dog ingen af de analytikere, som Berlingske Tidende har talt med, at vurdere.

Ved seneste halvårsmeddelelse fra A.P. Møller var regnskabet garneret med flere oplysninger, end den nye regnskabslov havde krævet. Regnskabet kom med oplysninger om blandt andre amerikanske selskaber, som hidtil havde været hemmeligholdt. Meddelelsen medførte med det samme en kraftig stigning. I løbet af kort tid blev aktien handlet op med 25 procent, men den faldt dog tilbage igen efter få dages heftig handel.

Henrik Lund, analytiker i Danske Bank, er tilfreds med den nye melding om åbenhed fra Esplanaden.

»Det er meget positivt og et meget væsentligt skridt,« siger han.

På Esplanaden afviser Lars-Erik Brenøe, underdirektør i A.P. Møller, at manøvren er foretaget for at tækkes aktiemarkedet.

»Skulle en fusion gøre aktien mere populær blandt investorerne og dermed øge likviditeten i aktien til gavn for aktionærerne, vil det være et positivt spin-off - men det har ikke været hovedsigtet med forslaget,« siger han.

Henrik Lund, Danske Bank, understreger, at selv om A.P. Møller Gruppen er på vej med et koncernregnskab, er det ikke det samme som fuld åbenhed.

»Meget af den lukkethed, der hidtil har omgærdet koncernen har været anlagt for ikke at spille sig kort af hænde over for konkurrenterne,« siger han.

Analytikeren peger på, at når omsætningen fra Dansk Supermarked lægges sammen med omsætning fra containerskibstrafik og olieproduktion, vil det kræve et ret stort analysearbejde at kigge ind i virksomheden.

»Så selv om der er et koncernregnskab på vej, vil konkurrenterne ikke få meget foræret,« siger han.

Begge analytikere understreger, at meddelelsen vil blive modtaget positivt af udenlandske investorer, som hidtil har været skeptiske over for lukketheden i virksomheden bag de to aktier.

»Mange udenlandske investorer har været meget lidt begejstrede for aktierne, fordi de har været så lidt informative, som de har været. Det vil være positivt for aktien, hvis der kan blive skabt større interesse for den fra store udenlandske investorers side,« siger Brian Kirk, Sydbank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen