Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

300 millioner kr. til nye øresundstog

Berlingske Erhverv orienterer hver mandag om nye initiativer og forslag fra EU-systemet, som er af betydning for danske virksomheders dagligdag.

Den Europæiske Investeringsbank, EIB, har bevilget et lån på 42 mio. euro (313 mio. kr.) til 15 nye Øresundstog, der skal tilføres den ekspanderende persontransport over Øresundsbroen mellem København og Malmø.

De 15 togstammer skal hver bestå af tre passagervogne, og derudover skal de udstyres med den særlige facilitet, at de automatisk kan skifte mellem de to forskellige el-strømsystemer for tog, der benyttes på henholdsvis den svenske og danske side af Øresund. Sluttelig skal togene udstyres med miljøvenlige faciliteter i henseende til lavt støjniveau og lavt energiforbrug m.m.

Den 16 km lange Øresundsforbindelse, der åbnede i juli 2000, er et af EUs højest prioriterede projekter i det såkaldte transeuropæiske netværksprogram (TEN), der har til formål dels at hægte EUs infrastrukturer bedre sammen trafikalt og dels at få mere person- og godstransport overført fra vej til bane. Alt sammen med størst mulig miljøhensyn indbygget.

Den fælles Øresundsforbindelse har tidligere modtaget 1,8 mia. euro (13,4 mia. kr.) i lån fra EIB. Fra EIB har Danmark derudover alene modtaget lån for ialt 2,8 mia. euro (21 mia. kr.) og Sverige 1,6 mia. euro (12 mia. kr.) til forskellige TEN-projekter.

EIB har især prioriteret støtte til særlig miljøvenlige projekter ved f.eks. at øremærke 40 pct. af sine udlån til langdistancetog samt til citytogforbindelser.

Formandskabets

»imponerende« program

Under mottoet »Ét Europa« har Danmark nu overtaget EUs formandskab indtil årsskiftet. Hovedprioriteten for formandskabet er EUs udvidelse med op til ti nye lande. En anden overskrift er »Frihed, sikkerhed og retfærdighed«, hvor Danmark vil arbejde for en fælles asyl- og indvandrerpolitik i EU, herunder sorterer også bekæmpelse af terror og illegal indvandring. En tredje overskrift er »Bæredygtig udvikling«, som bliver et arbejdsprogram mod fremme af velfærd og konkurrenceevne, og herunder sorterer forhold på arbejdsmarkedet.

Fjerde prioritet drejer sig om fødevaresikkerhed »Fra jord til bord«, og sluttelig vil VK-regeringen under overskriften »Globalt ansvar« arbejde for global sikkerhed gennem bekæmpelse af fattigdom og fanatisme.

Under »Bæredygtig udvikling« vil regeringen søge at få flere i arbejde og flere ud af passiv forsørgelse. Det skal kunne betale sig at arbejde, og folk skal motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet. Danmark ønsker, at EU-landene ser på skatte- og overførselssystemer og regler for tilbagetrækning.

Arbejdslivet skal være mere fleksibelt, så der bliver plads til flere på arbejdspladserne, og det skal være lettere og enklere for lønmodtagere at få beskæftigelse i andre medlemslande, idet alle deres rettigheder problemløst skal følge med over grænserne, bl.a. erhvervskvalifikationer og pensionsforhold.

Endelig vil regeringen styrke erhvervsuddannelser på EU-plan og satse på livslang læring.

Dansk Arbejdsgiverforening betegner i et notat det danske formandskabs arbejdsprogram som »imponerende«, og DA finder det især positivt, at den danske regering vælger at fokusere på ideer om, hvorledes EU kan få flere i arbejde og fremme mobilitet på tværs af landegrænserne.

Ny PR-strategi

i Kommissionen

»Uvidenhed og ligegyldighed i forbindelse med EU« skal imødegås, og vi vil nu »inddrage borgerne i EU-debatten«, sagde EU-kommissær for information, Antonio Vitorino, da han forleden præsenterede EU-Kommissionens forslag til en ny strategi for information og kommunikation:

»Det er klart, at EU-institutionerne ikke på egen hånd kan kommunikere med de 370 mio. EU-borgere, ligesom kommunikationen med omkring 500 mio. borgere efter udvidelsen vil blive en endnu større opgave. Medlemsstaterne må tage deres del af ansvaret for at tilvejebringe information, indgå i dialog med borgerne og opnå deres samtykke,« sagde Vitorino. Hvordan han konkret forestiller sig, at Kommissionens samarbejde om EU-information med de nationale regeringer og myndigheder skal foregå, står endnu ikke helt klart, men der tales om et »frivilligt partnerskab med medlemsstaterne, som kan skabe en reel synergi mellem deres strukturer og knowhow og EUs aktiviteter«.

Kommissionen opfordrer således »partnerne« (som i øvrigt også kan være lokale og regionale myndigheder, dvs. kommuner og amter) til at fokusere på fire vigtige politikområder: EUs udvidelse med nye lande, retlige og indre anliggender, Europas fremtid og EUs rolle i verden. Da de fleste EU-borgere får deres informationer fra TV-udsendelser, vil Kommissionen også gerne »hjælpe med at finansiere TV-programmer«(!). Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har straks spillet ud med, at Kommissionens nye strategi bør skydes i sænk øjeblikkeligt. Derfor ventes det nye forslag at møde modstand i de kommende måneder.

Statsstøtte til fjerne

postområder

EU-Kommissionen har nu accepteret, at Sverige yder statsstøtte til postale ydelser i afsides- eller fjerntliggende områder med kun få indbyggere.

Det tidligere svenske postmonopol, som i dag er ændret til et konkurrencedygtigt aktieselskab under navnet Posten AB (100 pct. ejet af den svenske stat), har fået tildelt en årlig statsstøtte svarende til 328 mio. danske kr.

Årsagen er, at ingen private postvirksomheder ønsker at påtage sig at ekspedere postydelser i de svagt befolkede områder, fordi der ikke er fortjeneste nok i det. Og hvis Posten AB ikke gør det, vil de svagt befolkede områder ikke længere blive betjent med postydelser. Samtidig er det den svenske regerings hensigt, at Sverige - i modsætning til f.eks. USA - skal bevare sine enhedstakster for postydelser. Det må f.eks. ikke koste mere at sende breve og pakker til og fra svagt befolkede områder, end det koster andre steder i Sverige. Ved fjerntliggende og befolkningsfattige områder i USA kan man opleve, at det koster op mod 50 kr. at sende et almindeligt brev, og den situation ønsker EU-Kommissionen ikke indført i Europa. Derfor er den svenske statsstøtte blevet accepteret.

I Sverige som helhed antages det, at der bor 700.000 privatpersoner og 5.000 virksomheder i såkaldte svagtbefolkede områder. Det vil kræve, at 350 decentrale postcentre med i alt 2.750 tilknyttede postmedarbejdere fortsætter deres arbejde i disse områder.

Kvalitetstjek af livslang

læring i EU

Kommissionen har nu offentliggjort den første rapport om kvalitetsindikatorer for livslang læring i 35 europæiske lande. Det er sket inden for fire centrale områder: kvalifikationer, færdigheder og holdninger, adgang og deltagelse, ressourcer til livslang læring samt strategier og systemer. Rapporten har vist, at især på området kvalifikationer og færdigheder er mange af landene nærmest dumpet til eksamen.

Resultaterne er generelt for ringe. Mange lande kan ikke vise vellykkede resultater for livslang læring, som inddrager hele befolkningen. F.eks. når det gælder de niveauer, som de 15-årige er nået op på i læse- og skrivefærdigheder, matematik og naturfag.

Det viser sig her, at mellem syv og 35 pct. af de 15-årige er utilstrækkeligt forberedte til at indgå i en livslang læringsproces vedr. læse- og skrivefærdigheder. På området regning og matematik kan mellem tre og 27 pct. forventes at støde på vanskeligheder med senere indlæringsaktiviteter. Og for naturfagene anses mellem syv og 32 pct. at mangle de færdigheder og den viden, der kræves for, at de skal kunne få udbytte af livslang læring på området.

Betragter man landenes investeringer i livslang læring, svinger de fra omkring godt tre pct. af BNP (bruttonationalproduktet) i nogle lande til næsten det tredobbelte i andre lande. Danmark og Sverige er de eneste af de undersøgte lande, der investerer over otte pct. i livslang læring.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen