Del : SMS
Berlingske Business

Zentropa: Vestagers Hollywood-opgør truer europæiske storfilm

04INDen-kongelig-aff-re-154.jpg
Zentropa frygter, at det kan blive sværere at skaffe finansiering til danske film fremover - som bl.a. til En kongelig affære og andre dyre film - hvis EUs planlagte regler gennemføres. Foto: PR

Det store danske filmselskab Zentropa går nu aktivt ind i EU-kommissær Margrethe Vestagers undersøgelse af en række Hollywood-giganters salg af filmrettigheder. Europæisk film kan ifølge Zentropa også kan blive ramt hårdt, og det kan true finansieringen af film fra store navne som Lars von Trier, Susanne Bier og Thomas Vinterberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele fundamentet i finansieringen af europæiske storfilm fra navne som Lars von Trier, Susanne Bier og Thomas Vinterberg er truet af det opgør, som EU-kommissær Margrethe Vestager har indledt mod en række Hollywood-giganter og de eksklusive landekontrakter, som filmselskaberne bruger for at kunne sælge deres film dyrest muligt i hvert enkelt europæisk land.

Sådan lyder advarslen fra det store danske filmselskab Zentropa, der nu går aktivt ind i kampen mod Vestagers Hollywood-opgør, fordi det kan ramme europæiske filmselskaber som Zentropa mindst lige så hårdt som de amerikanske filmgiganter.

»Hvis vi ikke har frihed til at forhandle de bedste kontrakter ved at give eksklusive rettigheder til et eller flere lande, så falder hele vores finansieringsmodel sammen. Finansieringen af Lars von Triers film kan kun lade sig gøre, fordi distributører i lande som Frankrig og Tyskland betaler mange penge for eksklusive rettigheder i forsalg. På den måde skaffer vi typisk en fjerdedel af finansieringen til dyre film som Lars von Triers,« siger Anders Kjærhauge, der er juridisk direktør i Zentropa.

film

Han bruger den seneste Lars von Trier-film, Nymphomaniac, til at forklare problemet. Filmen kostede knap 70 millioner kroner at producere, og som led i finansieringen blev der lavet eksklusive forsalg til distributører som Nordisk Film i Danmark, Canal Plus i Frankrig og MG i Belgien og Tyskland.

»Disse forsalg, som alle er knyttet op på eksklusive territoriale rettigheder, udgjorde ca. 35 procent af filmens finansiering – det vil sige omkring 25 millioner kroner. Det beløb var vi aldrig kommet i nærheden af, hvis disse distributører og TV-udbydere skulle acceptere, at deres potentielle kunder kunne hente filmen direkte hos aktører i andre lande,« siger Anders Kjærhauge og tilføjer, at mange filmfonde også kun støtter film, der har vægtige distributionsaftaler som et led i finansieringen.

Geografisk blokering af forbrugere

Zentropa er på linje med flere andre europæiske filmselskaber og producentorganisationer derfor gået aktivt ind i Vestagers Hollywood-opgør ved at få status som tredje­partsinteressent. Det betyder, at Zentropa nu får mulighed for at kommentere undersøgelsen og give sine indvendinger til kende.

Det sker, efter at EU-Kommissionen i 2014 begyndte at kigge på en række Hollywood-giganter – bl.a. Walt Disney og Warner Bros. – og deres salg af eksklusive filmrettigheder til den britiske TV-udbyder Sky. Sidste år valgte Margrethe Vestager så at indlede en formel undersøgelse, fordi den foreløbige vurdering er, at disse selskaber har indgået aftaler med Sky, der forhindrer europæiske forbrugere uden for Storbritannien og Irland i at købe den samme adgang til film og TV-serier over internettet som »video on demand«.

Den form for »geografisk blokering« er ifølge EU-Kommissionen til skade for den frie konkurrence og forbrugerne. Et andet eksempel er, når en forbruger har købt adgang til at se en film eller TV-serie »on demand« i eksempelvis Danmark og så ikke kan få lov til at se den på en ferie i Italien, fordi den geografiske blokering kræver, at forbrugeren opholder sig i det land, hvor adgangen til filmen er købt.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger, at Hollywood-undersøgelsen handler om, hvorvidt en distributør kan træffe sine egne forretningsmæssige beslutninger, eller om leverandører – i dette tilfælde de amerikanske filmselskaber – i kontrakter kan betinge sig, hvordan adgangen til de købte varer skal være. Derfor er det ikke hensigten, at den sag også skal få konsekvenser for europæiske filmproducenter.

»Jeg kan godt forstå bekymringen, men sagen handler ikke om den måde, som europæiske film typisk bliver finansieret på. Vi er fuldt opmærksomme på forskellige finansieringsmodeller og nødvendigheden af dem. Der findes flere måder at sælge rettigheder på, og man vil stadig kunne lave forskellige former for restriktioner, sådan som det er lagt op fra vores side,« siger hun.

film

Men Vestager lægger ikke skjul på, at geografisk blokering er et problem, når det forhindrer den frie konkurrence og dermed det digitale indre marked, som er EU-Kommissionens store projekt.

»Som forbruger skal man ikke blokeres adgang til ting – som man har betalt for – hvis man er på rejse. Men samtidig er det kun rimeligt, at rettigheder bliver honoreret, så de skabende ikke holder op med at være skabende. De to ting skal afbalanceres, og det er meget kompliceret,« siger hun.

En juridisk hvepserede

Der er da også god grund til at gå pragmatisk til værks. Det er nemlig et ganske kompliceret juridisk spørgsmål, som bliver rejst. Thomas Riis, der er professor og dr.jur. ved Københavns Universitets Center for informations- og innovationsret, forudser, at der kan gå flere år med en retssag, før det er afklaret, om geografisk blokering er fortid.

»Der er en masse usikkerhed forbundet med denne sag, og det er svært at spå om, hvor den lander. Filmselskaberne advokerer for markedsmæssige, strategiske overvejelser – de mener ikke, at forretningsmodellen kan hænge sammen, hvis ikke man kan opdele markederne geografisk, som man har gjort i mands minde. Det er straks mere uklart, om det er i strid med juraen eller ej. EUs konkurrencekommissær har sat en undersøgelse i gang, fordi Kommissionen mener, at det er i strid med konkurrencereglerne. Hvis det bliver afgørelsen, vil den straks blive indbragt for EU-Domstolen, og så vil der gå et par år, før det er afklaret,« vurderer han.

Han henviser dog til, at Kommissionen tidligere er blevet underkendt af EU-Domstolen. Det skete i 2013, da ophavsretsorganisationerne – herunder Koda i Danmark – blev anklaget for at indgå kartellignende aftaler om brugen af musik på nettet og i TV.

»Siden 1980erne har domstolen accepteret en geografisk opdeling af markederne. Derfor har dette ikke hidtil været bestridt. EU-Kommissionen mener, at det giver mening på det analoge offline-marked, men er anderledes i en online-verden. Vi ved ikke, om det er den korrekte vurdering. Vi er nødt til at vente på domstolens dom,« siger han.

pix-Netflix

Jens Fejø, der er professor emeritus ved Juridisk Institut på CBS, kalder det en »hvepserede«, som Kommissionen har stukket en pind ind i.

»Geoblokering er et spørgsmål om betaling til rettighedshaverne, og det vil overordnet set gøre det dyrere for rettighedshaverne og billigere for forbrugerne, hvis geoblokeringen forsvinder. Filmproducenterne vil – som EU-Domstolen tidligere har anerkendt, og som er lagt til grund i EU-direktiverne – sige, at ophavsretten er national, men det er ikke det samme, som at man ikke kan ændre lovgivningen. Geoblokering finder sted, fordi det i dag principielt er lovligt eller i hvert fald ikke effektivt kan forhindres med de gældende regelsæt, og af EU-Kommissionens materiale fremgår det, at der i dag ikke er tilstrækkelige retsmidler til at gribe ind mod den,« siger Jens Fejø.

Han understreger, at det lige nu er meget vanskeligt at gennemskue, hvordan sagen vil lande, fordi der også er tale om en kulturkamp, hvor man vil forsvare sit eget kultur- og sprogområde, lidt på samme måde som det sker i dag, når rettighedshaverne først vil vise nye film i de store biografer i storbyerne, før filmene når ud på landet til mindre byer.

Markedet fungerer ikke

Margrethe Vestager konstaterer dog, at markedet foreløbig ikke har været i stand til at regulere sig selv og sikre den fri konkurrence.

»Det ville være superfint, hvis markedet kunne ordne det, men problemet er, at det ser vi bare ikke. Vi ser, at flere og flere betaler for ting, de gerne vil se, men ikke har adgang til det på ferie,« siger kommissæren.

pix-Vestager

Anders Kjærhauge køber ikke argumentet med, at Kommissionen skulle handle i forbrugernes interesser.

»Det er klart, at der skal findes løsninger for forbrugerne, så de også kan se film, som de har købt adgang til, når de er på ferie i et andet land. Det skal løses, og det er vi i gang med at se på. Men det skal ikke løses med lovgivning, der truer hele vores finansieringsmodel, for det vil i den grad gå ud over forbrugerne. Det vil betyde dårligere film, og så taber forbrugerne for alvor,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere