Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

YouTube tilføjer automatiske undertekster

Sitet YouTube er nu klar til at tilføje automatiske undertekster på alle de videoer, der lægges på. Det sker ved hjælp af talegenkendelses-teknologi.

På et pressemøde i den forløbne uge kunne det Google-ejede YouTube fortælle, at de automatiske undertekster, som blev lanceret sidste år, nu er klar til at blive rullet ud til alle tjenestens brugere.

Google bruger teknologi til talegenkendelse fra Google Voice Search til at konvertere det talte ord i videoen til undertekster.

Det fungerer ikke perfekt, og indtil videre er der kun understøttelse for engelsk talegenkendelse, men underteksterne kan dog automatisk oversættes til 50 andre sprog.

Der er to muligheder for at få undertekster på videoer hos YouTube. For den, der uploader videoen, er der mulighed for at bede om at få tilføjet automatiske undertekster. Den anden mulighed er, at brugerne beder om "machine transcription" - det tager så mellem én og 24 timer.

I de seneste måneder har de automatiske undertekster indtil videre kun været tilgængelige på et begrænset udvalg af kanaler på YouTube.

Og Google fortæller, at der kommer flere lignende funktioner i den kommende tid, ligesom man vil tilføje understøttelse for talegenkendelse på flere sprog.

Den nye autotekst-funktion gik allerede live YouTube i denne uge.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu