Del : SMS

YouSee forbereder download af TV og film

pix-René Brøchner
TV-programmer og film skal kunne downloades og ses uden netforbindelse - gerne om få måneder, håber YouSees administrerende direktør, René Brøchner. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Om senest et halvt år skal man kunne se TV og film uden internetforbindelse, siger det TDC-ejede selskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

TV-programmer og film skal kunne hentes ned og ses, uden at der nødvendigvis er internetforbindelse. Det vil de kunne om tre-seks måneder, lover Danmarks største kabel-TV-selskab, det TDC-ejede YouSee, der dermed skærper konkurrencen til blandt andre Viasat.

»Det står meget højt på listen, og vi ville gerne allerede have lanceret det, men det handler om rettigheder til udsendelserne og filmene. Vi har nogle af dem men ikke dem alle, og vi går ikke ud uden at have alle rettighederne. Der går nok tre-seks måneder,« siger YouSees administrerende direktør, René Brøchner, til Berlingske.

pix-Stofa MitTV

30 dage til at se det hele

Han har de seneste måneder lagt hele YouSee-forretningen om til at være et underholdningsunivers snarere end en gammeldags kabel-TV-udbyder. Dermed er der kommet større vægt på netop film- og TV-tjenesterne, som YouSee tidligere tilbød under navnet Play men nu har udvidet og markedsfører som blot YouSee.

»I dag kan man allerede på den måde tage musikken med sig. Vi arbejder på at få TV, TV-arkivet, film og serierne med, så man kan hente dem, når man f.eks. skal ud at rejse, sidder i et fly uden forbindelse eller bare ikke har lyst til at bruge af sin datapakke på farten,« siger René Brøchner.

Hans mål er, at de hentede film og TV-programmer vil kunne ses offline i 30 dage, før de udløber. Det samme er muligt hos Viasats tjeneste Viaplay, som dog har begrænset muligheden for at hente film m.m. til udstyr med Android eller iOS som styresystemer. Det er typisk tavle-PCer, hvis lagerplads er begrænset, hvorfor man reelt kun vil have plads til et par film ad gangen og ikke til 14 dages filmsening uden afbrydelser.

pix-Netflix

Ikke adgang fra udlandet

YouSee har tidligere gjort det muligt at tage sine TV-programmer med sig uden for husstanden, hvor 1,2 millioner har abonnement hos selskabet. I stedet kan man fra enhver internetforbindelse logge sig ind og se de samme kanaler live, som man har derhjemme - undtaget er dog TV 2, som vil kræve særskilt betaling for muligheden.

Mange har efterlyst, at man også kan se sin TV-pakke, når man er i udlandet og f.eks. har adgang via et trådløst net.

»Det er ikke noget, der for tiden indgår i vores planer,« siger YouSee-direktøren og henviser til, at rettighedsslagsmålet her er om muligt endnu større end inden for Danmarks grænser.

31BUSOle-Fruekilde.jpg

TV-marked i opbrud

De store TV-leverandører i Danmark - YouSee, Stofa, Boxer, Viasat, Waoo m.fl. - er i øjeblikket ude i en stor kamp om kunderne, både for at holde på de eksisterende og for at tiltrække nye. De lægger gradvis deres forretning om med nye tilbud og ekstra funktioner og tjenester, så kunderne kan tage deres underholdning med sig og se og bruge det på også PCer, tavle-PCer og mobiltelefoner.

Også en opblødning af de tidligere så fastlåste TV-pakker er undervejs, hvor Stofa, der ejes af det sønderjyske energiselskab Sydenergi/SE, har lovet efter årsskiftet at være klar til at tilbyde alle TV-kanaler enkeltvis, så man kan købe sig månedsadgang kanal for kanal, efterhånden som man får lyst til at se dem.

tv-krig

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere