Del : SMS
Berlingske Business

Voksende pres på at få helt frit TV-kanalvalg

pix-TV-pige
Arkivfoto: Iris/Scanpix

Konkurrence- og Forbrugerstyrelse rasler med sablen, men også politikerne er ved at være trætte af, at det går for langsomt med at tilbyde danskerne helt frit TV-valg - også selv om det måske bliver dyrere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis ikke det snart lykkes at få indført frit valg af TV-kanaler i Danmark, kan det blive nødvendigt med et lovindgreb.

»Vi håber stadig, at markedet kan løse det selv. Men hvis det ikke sker, er det ingen hemmelighed, at vi har anbefalet politikerne at overveje en regulering - og det sker sjældent. Men det kan blive nødvendigt af hensyn til forbrugere,« siger Agnete Gersing, direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, som skal sikre, at der er tilstrækkelig konkurrence i Danmark.

Mange betaler gerne mere

Diskussionen om at give danskerne helt frit valg mellem TV-kanalerne uden at skulle betale for en masse kanaler i en pakke, som de aldrig ser, var på dagsordenen på den store, årlige konfenrence »TV 2015«, arrangeret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE), som samler mediedistributører og hardwareleverandører.

»Der er sket forbedringer, men der er stadig rigtigt god plads til at gøre rigtigt meget bedre. Forbrugerne kan ikke frit vælge kanaler. Ni af ti betaler hver måned for kanaler, som de ikke ser og ikke ønsker. Flere er faktisk villige til at betale mere, hvis de kunne vælge, hvad de vil se. Alle TV-distributører tilbyder nu, at man kan vælge et vist antal kanaler oven på en grundpakke. Det er en forbedring, der er til at overse,« sagde Agnete Gersing.

TV-distributørerne argumenterer med, at det er TV-stationerne, som kræver, at deres forskellige TV-kanaler sælges videre samlet, fordi TV-kanalerne frygter, at mange ellers vil fravælge de fleste af de kanaler, som følger med, men som er med til at skaffe annoncepenge til TV-stationerne.

Kan betyde døden for nogen

Lige nu er der omkring 2,5 millioner husstande i Danmark, som har TV. Ifølge BFE har 27 procent eller 679.000 husstande valgt TV-grundpakken, 24 procent eller 632.000 mellempakken, 39 procent eller 1.010.000 husstande fuldpakken, mens 10 procet eller 251.000 husstande ikke ved det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ved at gøre en analyse om frit valg i boligforeninger færdig.

»De foreløbige resultater viser, at 15 procet ville vælge den fælles løsning fra og dermed spare 150 kroner om måneden, hvilket er ret mange penge. Et helt frit valg vil tilskynde TV-stationer og TV-distributører til at levere, hvad forbrugere faktisk ønsker. Det er så muligt, at noget dansk indhold ikke kan overleve, men det er så, fordi forbrugerne ikke synes, at det er godt nok,« sagde hun.

Tidligere direktør for det TDC-ejede YouSee, Niels Breining, synes, at der er fin konkurrence.

»Jeg tror ikke, at der noget sted i verden er mere konkurrence på TV-markedet og samtidig utroligt meget dansk indhold. Der er masser af konkurrence,« sagde han.

Venstre: Der er ikke frit valg

Politikerne synes også, at det går for langsomt.

»Hvis branche ikke snart bevæger sig mod frit valg, så bevæger forbrugere sig andre steder hen. Vi må prøve i samarbejde at sikre, at pengene og forbrugerne bliver på dansk indhold og ikke rykker mod USA,« sagde Venstres medieordfører, Ellen Trane Norby, som anerkendte, at TV-distributører som YouSee, Stofa med flere har taget nogle tiltag med at tilbyde kanaler i løs vægt oven på de traditionelle TV-pakker, »men der er ikke reelt frit valg«.

Agnete Gersing slog fast, at »det kunne ikke falde os ind at bestemme, hvad der skal ligge« i pakkerne af TV-kanaler.

»Vi siger, at det er rigtigt godt, hvis man kan vælge en grundpakke med blot gratiskanalerne og så kan vælge til, hvad man derudover gerne vil have. Der skal ikke nødvendigvis kun være tre pakker: en grundpakke, en mellempakke og en fuldpakke. Der kan sagtens være en grundgrundpakke,« sagde direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som samtidig var helt klar over, at det store flertal af danskerne fortsat ville vælge TV-pakkerne, om end »en hel del« ville være glade for at kunne nøjes med, hvad de faktisk ser.

Ren grundpakke findes faktisk - i det skjulte

Og en sådan pakke med udelukkende DRs seks gratiskanaler, som alle danskere betaler til gennem licensen, kunne TV-distributørerne sagtens lave med det samme.

»Vi tilbyder faktisk sådan en grundpakke 0 til kunder, der vil sige abonnementet op. Det er bare ikke noget, vi ellers reklamerer med, for selvfølgelig vil vi gerne tjene penge på abonnementer,« siger Ole Fruekilde Madsen, administrerede direktør for Stofa, Danmarks næststørste kabel-TV-selskab efter YouSee og ejet af energiselskabet Sydenergi/SE, til Berlingske.

Flere og flere danskere siger de store TV-pakker op, både fordi de ikke ser de mange kanaler i dem, og fordi priserne side årsskiftet nu er oppe på omkring 500 kroner om måneden. I stedet vælger mange en mindre TV-pakke og supplerer den med tilkøbsmuligheder og gratis muligheder over internetforbindelsen, f.eks. den amerikanske Netflix og DRs seks kanaler, som også kan ses direkte via Internet og i et vist omfang også tilbyder tidligere sendte programmer.

I Norge har konkurrencemyndighederne slået fast, at man for at kunne få helt frit TV-valg først vil skulle betale en afgift.

»Som regel ser vi i Danmark og Norge meget ens på tingene. Men vi kan ikke forstå den norske konklusion, at hvis man giver frit valg, så er det nødvendigt at regulere prisere. Det behøver overhovedet ikke at følges ad. Man kan sagtens have frit kanalvalg uden at skulle regulere,« sagde Agnete Gersing fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kulturminister: Fuldstændigt uoverskueligt

Kulturminister Marianne Jelved (R) ser store ændringer i måde, som vi alle vil se TV på fremover. Allerede nu bruger danskerne 2 timer og 53 minutter dagligt på at se direkte sendt TV og en halv time om dagen på at se streamede film og udsendelser på nettet.

»Det er fuldstændigt uoverskueligt, hvad vi står over for. Derfor skal TV være vedkommende, fordi det understøtter fællesskaberne. Public service-TV (licensbetalt af alle som DR, red.) er afsindigt vigtigt for at skabe e fælles samfundsforståelse. De skal sikre, at folk får det bedste sammen med det, de ikke vidste, at de havde brug for. Udfordringerne er kæmpe store for alle medievirksomheder, for digitalisering er ved at ændre alle vore livsvaner. Danmark er et lille sprogområde. Derfor er det vigtigt, at vi har information og viden på vort eget sprog,« slog hun fast og afviste samtidig, at politikerne skal blande sig i, hvad DR gør.

»Det vælger DR selv. De må selv tage ansvaret. De er ansat til det. Det er ikke Folketinget, der skal tage ansvaret,« sagde kulturministeren og henviste til den brede mediepolitiske aftale, som otte partier i Folketinget står bag.

DR: Vi skal ramme bredt på alle platforme

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, forsvarede DRs brede satsning og DRs pakkeløsning, hvor de seks kanaler - DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang og DR Ultra - leveres samlet og ikke enkeltvis.

»Dansk indhold er under pres, fordi teknologi og indhold smelter sammen på en ny måde, hvor globale og internationale mediekonglomerater ekstremt hurtigt kommer til landet med helt andre budgetter og får folk til at ændre vaner. Det sætter pres på dansk kultur og danske værdier. Public service skal levere indhold i høj kvalitet til alle befolkingsgrupper. Derfor skal vi arbejde med både brede og smalle genrer, og det kræver fri og uhindret adgang til indholdet,« sagde hun.

DRs målinger viser, 22 procent af alle danskere bruger Netflix ugentligt mod 15 procent i 2014, 17 procent bruger den svenske musikstreamingtjeneste Spotify ugetligt mod otte procent i 2014, mens 15 procent bruger DR-TV på nettet mod syv procent i 2014.

»Der er massiv efterspørgsel efter dansk indhold. Det skal bare leveres, så det passer til forbruget,« sagde Maria Rørbye Rønn og fremhævede, at DRs pakker - som politisk bestemt skal leveres samlet - er med til at hjælpe TV-distributørerne og omvendt sikrer, at DR kommer ud til alle.

»Det er en vind-vind-situation for alle. Derfor skal vi værne om og videreføre det ekstremt gode system, som vi har på det danske TV-marked med et samarbejde mellem public service og de kommercielle aktører,« sagde DRs generaldirektør.

Underskriftindsamling for frit valg

Forbrugerrådet, som er interesseorganisation for danske forbrugere, samlede udenfor på gaden underskrifter ind for helt frit TV-valg i Danmark, mens konferencen diskuterede spørgsmålene.

»Vi har fået over 6.000 underskrifter ind nu, og meget usædvanligt begrunder rigtigt mange, hvorfor de skriver under,« forklarede chefkonsulent og økonom i Forbrugerrådet, Martin Salamon, til Berlingske.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere