Del : SMS
Berlingske Business

Vin-appen Vivino klar til indtog på 10 nye markeder

13BUSHeini-Zachariassen-200.jpg
Vivinos stifter, Heini Zachariassen, har slået sig ned i San Francisco for at være tæt på sine samarbejdspartnere. Foto: Kasper Palsnov

Kapitaltilførslen skal finansiere selskabets indtog på ti nye markeder. En af investorerne, champagnebossen Christophe Navarre, indtræder samtidig i Vivinos bestyrelse, hvilket er lidt af et scoop for den unge virksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vivino får tilført 25 millioner dollar, svarende til 170 millioner kroner, til at fortsætte, hvad investorerne betegner som Vivinos »eksplosive vækst« og appens »disruption af det globale vinmarked«.

Store ord og store forventninger til den unge virksomhed, der blev stiftet af færingen Heini Zachariassen i 2010, og hvis app fore­løbigt er downloadet 13 millioner gange.

vivino

Men manden i spidsen for kapitaltilførslen er heller ikke en hr.-hvem-som-helst i den branche. Belgiske Christophe Navarre, hvis private investeringsselskab, SCP Neptune International, har skudt penge i videreudviklingen af Vivino, er topchef for Moët Hennesy, vin- og spiritusdivisionen hos den franske luksusproducent LVMH.

Christophe Navarre er en af branchens fyrtårne, og han investerer ikke kun penge, men også tid i Vivino, hvor han netop har fået plads i bestyrelsen for Vivinos amerikanske moderselskab. Her bliver hans rolle at rådgive om virksomhedens fremtidige vækst.

vin

For den lille virksomhed er det lidt af et scoop at få Navarre om bord.

»Han er jo et meget, meget stort og tungt navn i industrien,« siger 43-årige Heini Zachariassen, der ud over at være stifter også er CEO for Vivino. Og nok så interessant var det Christophe Navarre, der kom til Vivino, og ikke omvendt.

»Vi får rigtigt mange henvendelser fra interesserede investorer. I første omgang var det nogle af Christophe Navarres folk, der henvendte sig, men siden har jeg mødt ham efterhånden mange gange,« siger Heini Zachariassen.

Direktør Jannick Nytoft for DVCA.

Vivino begyndte som en app til smartphones, hvor man kan scanne etiketten på en vinflaske og læse anmeldelser og andre kunders mening om vinen. Siden udviklede Vivino sig til verdens største vinfællesskab, hvor brugere deler viden og snakker om vin. De seneste 12 måneder har man også i blandt andet i Danmark og USA kunnet købe vin via appen.

Det sidste har Vivino haft så stor succes med, at Vivino nu vil lancere samme mulighed på yderligere ti markeder i løbet af 2016. Blandt andet i Frankrig, Italien og Tyskland og på den anden side af Atlanten i Canada, Mexico og Brasilien.

Lokale vineksperter

På samtlige ti markeder skal Vivino ansætte lokale vineksperter og understøtte lanceringen med markedsføringstiltag for at sætte skub i væksten. Og det er noget af det, de 170 millioner kroner skal bruges til.

»Vi er dér, hvor vi har en idé om, hvad vores forretningsmodel skal være. Og når man rejser den her slags penge, er det fordi, der er en tro på, at vi kan tjene penge,« siger Heini Zachariassen, som vi fanger i hans nye hjemby, San Francisco.

Her har han valgt at slå sig ned for at være tæt på de store digitale frontløbere, som Vivino samarbejder med.

»Når du laver et consumer product, som det hedder på godt dansk, er det virkelig en god idé at være tæt på Facebook, Apple, Google, alle dem, man arbejder tæt sammen med,« siger Heini Zachariassen.

16BUSVivino.jpg

I november 2015 var Vivino tæt på break­even, men med den kommende ekspansion og tilhørende markedsføringstiltag ender 2016 ifølge Vivino-stifteren ikke med overskud på bundlinjen.

»Men i 2017 venter jeg, at vi kommer til at give overskud,« siger Heini Zachariassen.

Vivino har aktuelt 50 ansatte, men venter at runde 100 ansatte i løbet af året. Flest nye job, omkring 25, vil blive skabt i Danmark, hvor produktudviklingen foregår.

»Vi har meget succes med at finde gode folk i Danmark,« siger Vivino-stifteren.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere