24. marts 2008, 15:45 – opdateret 4. maj 2012, 03:15
- Sikkerhed: Hvordan opretholder virksomheden it-sikkerheden, i takt med at de ansatte bliver mere og mere mobile - og tilgår både e-mail, kalender og virksomhedens forretningssystemer, hvilket betyder, at mobiltelefonen i endnu højere grad bliver en datalagringshed. Hvilke risici ligger der eksempelvis i, at en ansat kunne glemme mobilen i en taxi eller mister den på en udlandsrejse - og hvordan forholder man sig til det, hvis det sker?
- Brugerpolitik: Hvilke regler vil virksomheden kræve i forhold til brugen af mobiltelefonen blandt de ansatte? Hvor, hvornår og hvordan tilgår de forskellige systemer? Det er vigtigt både for sikkerheden, for økonomien og for at skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for de ansatte, at man sætter ord på, hvad der forventes af medarbejderne – og hvad de må og ikke må.
- Device management: Hvordan og hvor meget skal mobiltelefonerne kunne styres centralt? Det kan eksempelvis være, at de mobile medarbejdere skal have adgang til en ny mobilapplikation, hvor it-afdelingen centralt kan opdatere telefonen, så der sikres ens opsætninger og ens brug af applikationerne.
- Sammenhæng mellem mobiltelefoner og fastnettelefoner: Hvordan ønsker virksomheden, at mobiltelefonerne skal integreres i den faste løsning? Er det eksempelvist optimalt, at de ansatte altid stiller fastnettelefonen videre til mobilen for at undgå, at de begge ringer på en gang? Er det vigtigt for virksomhedens kontaktflade med kunderne, at ubesvarede opkald altid stilles videre til en reception – eller er det ok, at de ender i en voicemail.




























































