Videokonferencer har hidtil været på eksperimentstadiet, men vil i nærmeste fremtid blive den foretrukne mødeform.
18. marts 2010, 13:01
Hold mødet virtuelt på tværs af geografi – i stedet for at rejse frem og tilbage til mødedestinationer. Den mulighed har virksomhederne haft i flere år med de såkaldte telepresence-løsninger, der gør det muligt at holde møder i fuld figur og med billeder på skærme, der får mødet til at fungere næsten som et fysisk møde.
Det er hidtil mest blev brugt på eksperimentstadiet, men videokonferencer vil i nærmeste fremtid blive de store virksomheders foretrukne mødeform. Det skriver computerworld.dk.
Se også: Distance-møder får mere liv
Det er it-analysevirksomheden IDC, der i rapporten rapporten Worldwide Enterprise Videoconferencing and Telepresence 2010-2014 Forecast forudser, at omsætningen i markedet for udstyr til videokonferencer vil vokse fra 1,9 milliarder dollars i 2009 til mere end 8,7 milliarder dollars i 2014. En vækstrate på 36 procent.
Også for de små
Hidtil har løsningerne i høj grad været målrettet store virksomheder, som har ressourcer til at implementere komplette løsninger, der rummer både online møder, lyd, video, instant messaging, deling af dokumenter og integration til alle kommunikaitonsteknologier, hvor der også fremgår tilgængelighedoplsyninger på hver medarbejder i realtid.
Men aktørerne på markedet er også begyndt at bevæge sig ned i markedet - blandt andet med modeller, der udbydes som ’software as a service’.
Læs mere om hvordan virtuelt samarbejde kan spare virksomheden tid og rejser









































