Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vi surfer 38 dage om året på mobilen

Surfing på nettet flytter i højere grad over på mobilen. Og vi bruger nu 38 dage om året på det fænomen.

1 Kommentar

Vi gider ikke længere tænde for computeren, når vi skal på nettet. Mobilen har vi på os hele tiden, og derfor er det også den, vi oftere og oftere surfer på.

- Mobilen er hele tiden ved hånden; foran fjernsynet, på vej til arbejde eller under indkøb. Det er i disse tidsintervaller, brugerne typisk ser på onlineforretninger og brands, siger professor Chanaka Jayawardhena.

Professor har arbejdet med undersøgelsen i samarbejde med CA Technologies. De har undersøgt, hvor stor en tid vores daglige "slumretid", der anvendes til surfing eller shopping på mobilen eller på en tablet.

Og tendensen vil kun vokse. Det britiske analyseinstitut Gartner Inc. mener, at salget af tablets og smartphones vil stige. Fra 2010-2014 forventer man en stigning på hele 181 procent i salget af tablets. Salget forventes at lande på 208 millioner i 2014.

Ser man på Danmark alene, var der i 2009 var der 125.000 smartphones, mens der i slutningen af 2010 var 1.087.000. I 2011 har ikke mindre end omkring 1,5 millioner en smartphone.

Chanaka Jayawardhena understreger, at det er vigtigt for virksomhederne at sætte sig på onlinemarkedet.

- Den konstante teknologiske innovation medfører dramatiske ændringer i forbrugernes adfærd, og forbrugerne vil ikke længere tolerere dårlige onlineservices, siger professoren:

- Det er et vilkår, som forretningerne bliver nødt til at forholde sig til. I den mobiløkonomiske tid vil forbrugerne kun bruge tid på brands, der for alvor har forstået, hvordan man leverer optimale mobiloplevelser, påpeger han.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Helt sikkert!

Selvom 38 dage lyder som et vildt tal, så skal det nok nå at vokse i de følgende år. Flere og flere får smartphones og tablets og bruger dem til de mest basale ting. Det er bare blevet hverdagen.

Og med lækre smartphones på vej som iPhone 5, vil det helt sikkert blive endnu bedre at surfe på telefonen. Ligesom de helt nye Android smartphones er blevet bedre at surfe på!




Markedet lige nu