BERLIN: Design dit eget fjernsyn og bestil det over nettet.
5. september 2010, 14:39 – opdateret 5. september 2010, 14:42
Det koncept indfører den hollandske elektronikgigant Philips fra oktober i Europa. Her vil man på www.philips.com/designyourtv kunne vælge, hvilken farve ramme den nye LCD-fladskærm skal have, hvilken stander eller hvilket vægbeslag der skal følge med, hvilken type fjernbetjening man ønsker, og naturligvis hvilken skærmstørrelse der er plads til i hjemmet.
Det er Philips' 7000-serie, der på denne måde bliver til gør-det-selv, på samme måde som PC-producenten Dell i mange år udelukkende solgte computere i eget design via nettet. Dells salg stagnerede dog, hvilket førte til, at man valgte at gå ud i forretningerne, hvor kunderne var.
Philips leverer den hjemmedesignede vare inden for tre uger uden transportomkostninger til alle hjem i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Spanien og Italien. Th.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten