Del : SMS
Berlingske Business

USA vil se på Googles magt over Android

pix-Android
EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indledte i april en undersøgelse af, om Google har for meget magt over sit Android-mobilstyresystem. Nu går også de amerikanske myndigheder ind i sagen. Arkivfoto: Julien Warnand, EPA/Scanpix Foto:

De amerikanske myndigheder har - ligesom EU - indledt undersøgelser af, om Google misbruger det vidt udbredte mobilstyresystem til altid at sørge for, at Googles egne produkter får de bedste placeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også de amerikanske myndigheder kaster sig nu over Googles mobilstyresystem Android for at undersøge, om internetgiganten misbruger sin dominerende stilling og presser konkurrenter ud.

USAs svar på konkurrencestyrelsen, Federal Trade Commission (FTC), har efter aftale med det amerikanske justitsministerium indledt en foreløbig undersøgelse på samme måde, som EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i april satte en europæisk undersøgelse i gang for at afklare, om Google styrer, hvilke programmer producenterne af mobiltelefoner og tavle-PCer kan lægge på udstyret, når det forlader fabrikkerne.

Det siger flere kilder til nyhedsbureauerne, selv om hverken Google eller FTC vil kommentere forlydenderne.

Beslaglægger pladsen på startskærmen

Google har siden 2005 stået i spidsen for Android, der i dag er verdens mest brugte mobilstyresystem. Omkring 80 procent af alle nye smartphonetelefoner leveres fra fabrikkerne med Android installeret.

Android er den altafgørende brik i Googles strategi for at sikre sig fortsatte annonceindtægter, efterhånden som trafikken skifter fra PCer til mobilt udstyr. Google henter størstedelen af sine indtægter fra netop annoncesalg.

Den amerikanske undersøgelse har fokus på, hvordan Google kræver, at søgetjenesten, korttjenesten Google Maps og andre Google-produkter altid skal placeres fremtrædende på de telefoner og tavle-PCer, der produceres med Android på. Dermed gør internetgiganten det praktisk talt umuligt for konkurrerende tjenester at få plads på startskærmen og dermed blive set - og brugt - med det samme.

EU-undersøgelse er fortsat i gang

Margrethe Vestager sagde tidligere i september, at hun endnu ikke har afgjort, om EU vil anlægge sag mod Google for konkurrenceforvridning. EU-undersøgelserne er fortsat i gang.

»Vi undersøgte sagen, før vi formelt åbnede den, og naturligvis er der grunden til, at vi lægger temmelig mange ressourcer i den, at vi har bekymringer for, om tingene er, som de bør være, altså helt efter bogen,« sagde Margrethe Vestager.

Google var i 2013 ude i et andet slagsmål med FTC, som krævede, at Google hørte op med at indsamle anmeldelser og andre data fra konkurrerende netsteder og lægge dem ind i sine egne produkter. Dengang blev der indgået forlig.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere