Del : SMS
Berlingske Business

USA lover at afstå fra masseovervågning

pix-Schremssag
Det var en østrigsk studerendes klage over, at Facebook sendte hans personlige data til det usikre USA, der fik EU-Domstolen til at gravlægge den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem USA og EU. Nu er en ny på plads, men den mangler endnu godkendelse i både de 28 EU-lande og Europaparlamentet, ligesom EUs datatilsyn først skal granske den. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Teksten i ny dataudvekslingsaftale mellem EU og USA er offentliggjort og skal begrænse efterretningstjenesternes snagen. Men der sættes allerede spørgsmålstegn ved garantierne, og hverken EUs datatilsyn, de 28 EU-lande eller Europaparlamentet har endnu godkendt aftalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

USA lover nu, at efterretningstjenesterne vil begrænse brugen af masseindsamlede data om europæere som led i den nye dataudvekslingstale mellem EU og USA.

Det fremgår både af et brev, som direktøren for efterretningstjenesterne har sendt til USAs handelsministerium, og af en udmelding fra EU-Kommissionen mandag om den såkaldte »Privacy Shield«-aftale (Privatlivsskjold), som EU og USA under stort pres indgik i begyndelsen af februar. Aftalen, som endnu ikke er godkendt af de 28 EU-lande eller af Europaparlamentet, skal træde i stedet for den sønderskudte, 15 år gamle »Safe Harbour«-aftale, som EU-Domstolen 6. oktober 2015 erklærede ugyldig, og som var grundlaget for, at europæiske data overhovedet kan overføres til USA, der ikke betragtes som et datasikkert land.

EU-Kommissionen fremlagde mandag aftalens tekst og en opsummering af de tiltag, som de seneste år er taget, »til at genskabe tilliden i den transatlantiske datastrøm siden afsløringerne i 2013 af overvågning«, nemlig Edward Snowdens offentliggørelse af tophemmelige papirer, som dokumenterer, hvordan de amerikanske efterretningstjenester står bag masseovervågning af både amerikanske og udenlandske statsborgeres tele- og internettrafik, ofte med hjælp fra fremmede efterretningstjenester.

Slut med masseovervågning

Nu forpligter efterretningstjenesterne sig til at standse masseindsamling af data og kun få adgang til data, når det er nødvendigt og proportionelt - nærmere bestemt til seks specifikke formål, heriblandt antiterrorvirksomhed og cybersikkerhed. De amerikanske myndigheder lover, at samme beskyttelse vil gælde data fra de transatlantiske kabler, altså dem, der indsamles uden for USA. Og der oprettes en klageinstans - en slags ombudsmand - under Det Hvide Hus, som skal behandle klager og forespørgsler fra berørte europæere og de europæiske datatilsyn og være uafhængig af de amerikanske efterretningstjenester.

Den nye aftale skal gennemgåes én gang om året og om nødvendigt justeres. Den skal først godkendes af de 28 EU-lande, og så ventes den snart indbragt for retten for at få afklaret, om den faktisk giver den beskyttelse, som den skulle levere.

Den gamle aftale faldt, fordi de mange data, som hvert sekund overføres fra Europa til USA og gemmes på servere hos de store teknologigiganter, som næsten alle er amerikanske - f.eks. Google, Apple, Microsoft, Facebook og Twitter -, ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod amerikanske snushaner. Den aftale fungerede ved, at en virksomhed, som ønskede at overføre data til USA, skulle melde sig til via en netformular på det amerikanske handelsministeriums netsted og tilkendegive, at man ville påse, at dataene i USA ville være beskyttet efter europæisk standard.

Klar til ny sag ved retten

Det fremgik klart af Snowden-dokumenterne, at det på ingen måde var tilfældet, og da EU-Domstolen fældede aftalen, var dataoverførsler mellem Europa og USA reelt ulovlige. De 28 datatilsyn i EU valgte at give EU og USA en frist til udgangen af januar til at få en ny aftale på plads. Datatilsynene skal nu granske den nye aftale og afklare, om den er god nok.

Den østrigske jurastuderende, Maximilian Schrems, hvis klage over Facebooks overflytning af hans data til servere i USA udløste EU-Domstolens afgørelse, er klar til en ny tørn.

»EU-Domstolen har forlangt massive forbedringer i en ny aftale. »Privacy Shield« er dog kun små fremskridt og er milevidt fra rettens specifikationer,« konstaterer han i en umiddelbar kommentar.

EUs juridiske kommissær, Vera Jourová, hæfter sig ved, at EU »for første gang« har fået »skriftlige garantier fra vores amerikanske partnere om begræsningerne i og beskyttelsen af offentlige myndigheders adgang til data af nationale sikkerhedsgrunde«.

Kommissionen understreger også, at USAs ændrede lovgivning giver teknologivirksomhederne ret til at melde et cirkatal for antallet af anmodninger fra myndighederne om at få udleveret data ud.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere