24. november 2008, 05:00 – opdateret 17. maj 2012, 01:53

Havvand til IT-systemerne. Det kunne være en mulighed, når Københavns Universitet nu kaster sig ud i en kæmpe omstilling til at blive grønt universitet. Elspareskinner, nye computere, færre men fælles printere, en samling af massevis af servere kombineres med en mental tur på badevægten. Alene på strøm vil der årligt kunne spares to millioner kroner.

»Det er jo penge, der går tilbage til universitets kærneydelser – forskning og uddannelse. Og det motiverer jo, samtidig med at det er sund fornuft,« siger prorektor Lykke Friis.

Universitet har sat 50 millioner af til IT-investeringer i 2009. Og der bliver tale om store ændringer. Mest konkret bliver over 1.000 servere samlet i to nye serverrum – et på Panum-instituttet, et andet på Københavns Universitet Amager.

»I dag har vi mindst 35 kendte serverrum,« siger vicedirektør for universitetets IT, Bo Bendsen med et smil og forventer at finde mange flere servere under gennemgangen, f.eks. ved professorernes skriveborde rundt omkring.

Vandafkøling
IT skønnes at stå for to procent af den samlede udledning af CO2 – samme mængde, som flybranchen brænder af. Det tal vil vokse til fire procent i 2020, hvis der ikke sker noget afgørende. Navnlig nedkøling af de store servere koster dyrt i strøm. Derfor vil universitetet specialdesigne de nye serverrum og overvejer afkøling med vand i stedet for ved udsugning. Københavns Energi har oven i købet tilbudt at lede havvand forbi, men da det først vil kunne ske i 2010, og da det første servercenter skal være færdigt til næste år, bliver der nok tale om at bruge såkaldt evaporativ køling, en slags vanddamp, hvor man dog skal undgå, at systemerne begynder at ruste.

»Vi forventer at kunne spare to millioner kroner årligt i el,« anslår Bo Bendsen.

Sideløbende går en kamp mod papiret i gang. Breve til studerende om, at de er optaget, vil snart blive sendt ud elektronisk i stedet, og de studerende kan så med en SMS-tekstbesked bekræfte, at de har fået det.

Fælles og strømbesparende multifunktionsprintere, der kan både printe, scanne og faxe, skal erstatte massevis af mindre printere, som ofte konstant er tændt og dermed bliver små radiatorer, så kontoret skal køles ned. Stationære PCer udskiftes med bærbare modeller, der er langt mere fleksible og bruger mindre strøm. Gamle computerskærme skal erstattes af fladskærme, der bruger blot en sjettedel af energien. Strømspareskinner slukker alt udstyr, når PCen selv slukkes o.s.v.

Op på badevægten!
»Bestyrelsen har vedtaget et CO2-reduktionsmål, og vi samarbejder med ti universiteter verden over. Det er vigtigt med rollemodeller, så det er bare om at komme ud over stepperne. For selvfølgelig handler det om at spare penge, men universiteterne uddanner jo fremtidens statsminister og forbrugere. Det er som en slankekur: Man er nødt til at komme op på badevægten og se, hvad der kan gøres,« siger Lykke Friis.

De studerende har selv været en væsentlig årsag til, at dagsordenen blev grøn, og de vil senere kunne følge bestræbelserne på en særlig »sladretavle« på intranettet.

»Det er helt klart dyrere at købe energirigtigt udstyr ind, men på længere sigt sparer vi meget. Og vi tager jo tankerne med os hjem og overvejer så, hvorfor vi f.eks. ikke har en spareskinne derhjemme,« understreger IT-vicedirektør Bo Bendsen.

Ifølge den tyske forbrugerelektronikorganisation GFU bruger forbrugerelektronik i dag 30 procent mindre energi end for tre år siden.

Kurveknækkeraftale
Universitetet, som har omkring 15.000 medarbejdere inklusiv deltidsansatte og 45.000 studerende, beslaglægger over en million kvadratmeter. Siden foråret har universitetet arbejdet sammen med Hewlett-Packard, verdens største PC-fabrikant. Mellem otte og ti mand fra HP bistår universitetet ved den store IT-operation, og mindst 200 af universitetets egne folk arbejder på IT.

»Det er en utroligt spændende indstilling. Her er alt i spil, og det er meget dybere og mere åbent,« siger Keld Jersild Olsen, administrerende direktør for HP i Danmark.

HP har selv indgået en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

»Deres bud var, at vi kan spare tre procent energi over tre år. Vi sagde, at vi vil spare ti procent på et år og har mobiliseret medarbejderne og f.eks. givet dem elspareskinner på arbejde og til hjemme. Selv om vi blot bor i en fem år gammel bygning, har vi på et halvt år sparet 20 procent - eller en million kroner om året,« siger han, der også er formand for den danske IT-Brancheforenings kampagne om grøn IT frem mod klimatopmødet i København i 2009.

Han er derfor ked af, at forbrugerne ikke har større fokus på strømforbruget, når de køber udstyr.

Men I kunne jo som verdens største producent bare beslutte, at de grønnere produkter skal koste mindre end de andre?

»Jamen, der er stor konkurrence på markedet, og selv om alle leverandører efterhånden har et stort udbud af grønne produkter, køber forbrugerne de billigere modeller. Der er behov for en regulering. Politikerne skal vågne op og stille lovkrav om, at man gør de samlede omkostninger synlige over f.eks. tre år, altså hvad udstyret koster i sin fulde levetid. I dag er det kun hårde hvidevarer, der skal mærkes,« siger Keld Jersild Olsen.

Københavns Universitet er i gang med at bygge et såkaldt »green lighthouse« (grønt fyrtårn) ved Naturvidenskabeligt Fakultet på Tagensvej i København. Det indrettes med helt nye computere og store tavler, som konstant viser, hvor meget energi der bruges.

Og som Bo Bendsen siger det:

»Det er netop skægt, når man ikke arbejder alene. Og jo mere vi taler om det, jo sjovere bliver det.«