Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Uha, Danone

På grund af et mildest talt uheldigt navnevalg, måtte den franske yoghurtgigant Danone og reklamebureauet Tank/Y&R indspille en ny reklamefilm til det svenske marked.

Et ulykkeligt sammentræf af navne tvang for nylig fransk-ejede Danone – og reklamebureauet Tank/Y&R - til i al hast at indspille en ny reklamefilm for sin Danonino-yoghurt til det svenske marked.

Annoncøren og bureauet var kommet til at give de to børn i reklamefilmen samme navne, som to myrdede børn i en af Sveriges mest omtalte drabssager i de senere år. Det skriver dagensps.se.

Ingen af parterne tænkte i processen på, at både drenge- og pigenavnet, som blev brugt i filmen, var identiske med navnene på de to børn på blot to og fire år, som tilbage i 2008 blev stukket ihjel i den svenske by Arboga. Og som dermed blev til ”en sag”, som stadig trækker overskrifter i de svenske medier

Hos Danone kalder den presseansvarlige, Frida Keane, det uheldige sammentræf ”meget, meget ulykkeligt”, og efter en række seer-reaktioner har Danone taget dele af filmen om.

En enkelt seer havde anmeldt Danone til den svenske reklame-ombudsmand, men efter at fejlen nu er rettet, har personen nu trukket den anmeldelse tilbage.

- Vi har haft en dialog med reklame-ombudsmanden og forklaret situationen. Der tale om en reel misforståelse, og det er fuldstændig ulykkeligt. Vi kan kun beklage, lyder det fra Danone.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu